Af Diana Allas Opperby Christensen, Socialdemokratiet

Til byrådsmødet i mandags fik Nørrevangskolen afslag på deres ønske om gratis skolemad. Mit eget parti stemte sammen med resten af byrådet nej. Dels fordi ministeriet allerede har udvalgt fire skoler i Randers til forsøg med skolemad, og dels fordi det er partiets holdning, at der ikke skal gøres forskel på skolerne i Randers.

Hvis én skole skal have, skal alle have – og der er ikke på nuværende tidspunkt afsat penge i budgettet.

Samtidig arbejder vi med store nye opgaver i folkeskolen, hvor vi vil skabe skoler med plads til flere. Det er et vigtigt område, som i den grad kræver økonomiske midler for at sikre, at vi både fysisk kan indrette skolerne anderledes og klæde personalet bedre på til at arbejde med børn med særlige behov. Jeg forstår derfor godt, at det kan være svært at finde pengene.

Men gratis skolemad er stadig en god idé. Kritikken fra andre partier var, at madpakker er en forældreopgave. Jeg mener, at når børnene er i skole, har skolen ansvaret for at skabe lige vilkår for læring og fællesskab. Her kan gratis skolemad udligne forskelle, som skyldes fattigdom eller manglende overskud. Vi gør det som det mest naturlige i vuggestuer, hvor der er madordninger for alle børn. Det kan vi også gøre i skolen.

Jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre, for jeg fik selv bevilget mad i mit fritidstilbud. Det betød, at jeg havde energi til at være social og deltage i aktiviteterne. Jeg er overbevist om, at det kan være med til at bryde den sociale arv.

I dag ved vi, at både fattigdom og ensomhed blandt unge er et voksende problem.

Jeg tror på, at når vi sikrer basale forhold – som at alle børn får mad i skolen – giver vi langt flere mulighed for at lære og for at være en del af fællesskabet. For hvis vi ikke investerer i børnenes hverdag nu, hvordan kan vi så forvente, at de klarer sig bedre i fremtiden?

/Diana Opperby – Mønsterbryder