Debatindlæg af Rasmus Bøgh Vinther, Stud. scient.pol., 8930 Randers NØ

Inden for den offentlige transport kan man skelne mellem to typer af brugere. Der er dem der vælger at bruge bussen selvom de har andre muligheder, eksempelvis en bil. Så er der dem der stort set ikke har andet valg end at tage bussen fordi de ikke har råd til en bil eller af andre grunde ikke kan benytte en. Billedet er mere nuanceret end dette, men det er de to ekstremer i hver sin ende.

Hverdagen for den sidste kategori er meget anderledes end den første kategori. For at sammenligne de to situationer kan du prøve, at forestille dig at din bil kun kan starte en enkelt gang hvert. 30. minut. Det er reelt situationen for rigtigt mange busbrugere i Randers Kommune i dag, og det er hvis du er heldig. Uden for myldretiden kan bilen måske kun starte 1 gang på 1 time. Af den grund vælger mange også at have en bil, fordi at man kan komme frit rundt som man vil når man vil. Det bør også være målet med den offentlige transport. Det viser sig nemlig at den nemmeste måde at få flere med bussen, er at skrue op for antallet af afgange. Det giver nemlig den fleksibilitet bilister har.

Når man begrænser menneskers mulighed for at komme rundt, begrænser man reelt de områder de kan færdes i og leve.

Målet med den offentlige transport må derfor være at transportere, så mange mennesker så hurtigt som muligt, til så mange destinationer som muligt. Således at de kan træffe valg og får muligheder som de ikke kunne eller havde før. Fx om man kan tage en universitetsuddannelse mens man bor i Randers. Hvilket er sværere efter 918Xs nedlæggelse. Den mulighed har man gjort mindre og det siger sig selv at jo færre muligheder vi har, jo mindre frihed har vi deraf. Det handler også, om vores ældre skal bruge 41 minutter på at komme fra Nordbyen ud til storcenteret. Det er faktisk realiteten i dag. Man kunne køre fra Randers til det nordligste Hobro i bil på den tid det tager bybussen at krydse Gudenåen. Derfor har borgerne i den del af byen reelt ikke mange muligheder syd for Gudenåen, hvis ikke de har en bil. Det er netop den offentlige transport bør give dem. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for alle borgere i Randers Kommune, især dem i de mange landdistrikter. Hvor bilen desværre er blevet en nødvendighed for overhovedet at bosætte sig.

Et godt offentligt transportsystem er derfor en af de største friheder man kan give folket.