Af Per Bilici Sørensen, Østbroen

I Randers – som i mange andre kommuner – har vi fået skabt et system, hvor medarbejderne bruger mere og mere tid på at dokumentere, hvad de laver, hvornår, hvordan og hvorfor. Samtidig presses flere opgaver ind, når nye idéer og krav fra politikere eller ledere melder sig.

Det betyder, at fagligheden ofte viger pladsen for skemaer og regneark. Den enkelte medarbejder overlades ikke længere til at bruge sin dømmekraft, men skal i stedet udfylde endnu en rubrik, endnu et excelark, endnu en status.

Vi har aldrig haft så mange fora, MUS-samtaler, trivselsmålinger og med-udvalg. Men spørgsmålet er, om det gør en forskel, hvis ingen egentlig bliver lyttet til?

Min tese er, at vi har glemt mennesket i organisationen. Når fokus flyttes fra arbejdsglæde og faglighed til dokumentation for dokumentationens skyld, så mister vi både kvalitet og medarbejdernes lyst til at gøre en forskel.

Som kommunens øverste ledelse må vi insistere på at lytte til medarbejderne – ærligt og uden filter. For borgerne fortjener, at deres hjælpere, lærere, sosu’er, pædagoger og sagsbehandlere har overskud, glæde og faglig frihed til at løse opgaven bedst muligt.

Det vil jeg have fokus på.