Erhverv

GF Kronjylland flytter tættere på kunderne

GF Kronjylland's team står klar til at modtage gamle og nye kunder på den nye adresse på Marsvej 3 ved Randers Storcenter.

GF Kronjylland, som er en del af GF Forsikring, er flyttet fra Gudenåcenteret til Marsvej 3 ved Randers Storcenter.

Forsikringsselskabet GF Kronjylland har et ønske om at være synlig over for sine kunder og samtidig være nemt tilgængelig.

Ifølge afdelingsdirektør Lars Meier var Gudenåcenteret ikke mere formålstjenligt til den daglige drift og manglede ligeledes markedsføringsværdi.

– Samtidig må vi erfare, at flere og flere randrusianere kører til området ved storcenteret, når der skal handles ind i hverdagen – og så er vi jo lige i nærheden, udtaler afdelingsdirektør Lars Meier.

GF Kronjylland er kendt for at tilbyde forsikringer til hele  familien Danmark men tilbyder nu også forsikringer til Landbo og Erhverv.

GF Forsikring har netop fejret 50 års jubilæum og er i en rivende udvikling med 260.000 kunder og en portefølje på knap 2 mia. kr.

GF Forsikring har i sin levetid sendt næsten 3 mia. kr. tilbage i lommerne hos kunderne.

– Vi holder fast i vores forretningside om at være et kundeejet selskab, der er tæt på kunderne og deler overskuddet – det er vi rigtig stolte af, slutter Lars Meier.

Her finder du GF Kronjyllands nye adresse.

Kommentarer