Genbrugsfastelavn i Jennumparken med verdensmålene for øje
Temaet for fastelavn på Jennumparkens fritidshjem var genbrug – et oplagt tema, da børnene jo arbejder med verdensmålene i dagligdagen.
Børnene skulle ikke købe noget nyt, men bruge de gamle fastelavnsdragter og fantasien.
Der blev spist fastelavnsboller og drukket sodavand, katten blev slået af tønden, kattekonge og dronning blev hyldet og børn og voksne hyggede sig.
Prisen til bedst udklædte gik til Miray og Billa – de havde brugt fantasien og genbrugt tidligere fastelavnstøj og mikset det med andet tøj.
Kommentarer