Gardin Lis – en driftig forretningskvinde med succes
Et lille forretningslokale i Hornslet dannede i 1984 de trængte rammer for en lille gardinforretning, med Lis Bilde og en enkelt montør tog hul på drømmen om at blive selvstændig.
Økonomien tillod ikke alverden, og derfor måtte Lis Bilde selv varetage alt fra opmåling, klipning og syning samt ikke mindst betaling af regninger.
Forretningen gik strygende, og da den gamle brugs i Nielstrup blev sat til salg, benyttede hun muligheden for at eje i stedet for at leje.
Ved hjælp af hårdt arbejde og ildhu drev hun fra den 17. januar 1991 en kiosk, og året efter blev der udvidet med en grillbar. Alle tre virksomheder under samme tag.
Gardinforretningen voksede stadig og tre år efter, i 1996, blev Lis Bilde tilbudt at købe købmandsbutikken i Voldum. Det resulterede i, at kiosk og grillbar blev lukket og hun overtog købmandsforretningen hvor Gardin Lis flyttede ind i overetagen af købmandsbutikken.
Samtidig med hun solgte gardiner, men Lis Bilde syntes ikke, at lokalsamfundet skulle undvære en købmand. Derfor drev hun købmandsforretningen videre til stor gavn og glæde for det lille lokalsamfund. Dermed var Lis Bilde nu bogstavelig talt købmand for fulde gardiner. Hun drev nemlig samtidig gardinforretningen.
Den 1. juni 2008 blev dagen hvor Lis Bilde måtte give afkald på købmandsforretningen for at fokusere på sit hjertebarn: Gardinforretningen. Kort tid efter tog hun det første spadestik til et helt nyt hus på 1400 kvadratmeter på Neptunvej i Paderup.
Samme år blev Gardin Lis kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen. Gazellevirksomheder er kendt for at turde tænke nyt og sætte i 6. gear. En titel der er der grund til at være stolt af.
Siden 2009 har Gardin Lis haft adresse i Paderup, hvor forretningen kun er gået èn vej. Og det er fremad. I dag tæller virksomheden 36 medarbejdere inden for rådgivning og salg, indretning og montage, syning, møbelpolstring, vask og rens, lager, samt administration og udvikling.
Den 7. november modtog Lis Bilde Akademikerprisen 2017. Den eftertragtede pris fik hun fordi, virksomheden efter ansættelsen af en akademiker har udviklet sig til at være en lokal gardinbutik til en eksportvirksomhed i vækst.
Lis Bilde ansatte for nogle år siden Brian Sørensen, der er uddannet cand.scient.pol. Og det er et særsyn i en branche, hvor normen er at eje og drive en gardinbutik som en mindre lokal forretning indtil man går på pension.
Det er Akademikernes A-kasse som uddeler prisen, og Gardin Lis vandt prisen foran 51 andre virksomheder, hvoraf de fire var nominerede. Sammen med æren, følger der 100.000 kroner.
Kommentarer