Når Herregårdenes Dag løber af stablen den 15. august, inviterer over 35 slotte og herregårde landet over indenfor i huse og haver.

På Gammel Estrup er der særligt fokus på herregårdslandskab. På Gammel Estrup kan man på Herregårdenes Dag den 15. august opleve et af landets mest særegne herregårdslandskaber. Dagen begynder med et foredrag og slutter af med en vandring i den smukke natur. Undervejs vil der blive serveret et let måltid mad til deltagerne, og det hele er ganske gratis, når museumsbilletten er betalt: ”På Herregårdenes Dag fortæller vi om det unikke landskab, der ligger ved de danske herregårde. Først ved et foredrag i Gammel

Estrups barokhave, der med udgangspunkt i Scheel-familien på Gammel Estrup vil vise, hvordan landskabet er blevet formet af herregårdenes ejere og ansatte gennem århundreder. Dernæst får man syn for sagn på en vandring i landskabet, hvor vi går ud og kigger på nogle af de mange konkrete spor, som der er så mange af på Gammel Estrup, og som vidner om tidligere tiders liv på herregården. Undervejs sørger vi for lækker historisk mad inspireret af herregårdens egne råvarer”, fortæller Søren Broberg Knudsen, der er formidlingsmedarbejder ved Dansk Center for Herregårdsforskning og tovholder på arrangementet. Herregårdenes Dag på Gammel Estrup finder sted den 15.

august kl. 13.00-15.30. Alle kan deltage, vandringen er dog ikke egnet for gangbesværede. Det er gratis at deltage, når entré til museet er betalt. Tilmelding er nødvendig til Søren Broberg Knudsen på T 8648 3001 eller sbk@gammelestrup.dk. Arrangementet på Gammel Estrup er støttet af Realdania.

Fakta om Herregårdenes Dag

På Herregårdenes Dag 2021 åbner over 35 slotte og herregårde huse og haver for publikum den 15. august. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er initiativtager og tovholder på Herregårdenes Dag. Dagen skal være med til at sætte fokus på landets slotte og herregårde, som er en væsentlig del af den danske kulturarv. I Danmark ligger over 700 herregårde spredt som et fintmasket net udover landet. Det danske landskab er formet af og med godserne, der gennem århundreder har været den væsentligste drivkraft på landet. De store gamle hovedbygninger ligger stadig i dag i landskabet som vidnesbyrd om godsernes enorme betydning – blandt andet som nogle af de største arbejdspladser i landområderne helt ind til midten af 1900-tallet.