Fårup

FSI vinder 3 – 0 over SMIFF09

Træner, Henrik Eriksen.

Lørdagens fodboldkamp mellem FSI og SMIFF09 på Fårup Stadion i lørdags den 18. marts endte med sejr til hjemmebaneholdet efter 0 – 0 ved pausen.

Kampen var en del DBU´s træningsturnering – pulje 30

Efter kampen kunne træner Henrik Eriksen kommentere:

– Selvom FSI havde en del afbud til kampen, lykkedes det alligevel at stille et godt hold. Vi havde masser af chancer i de første 45 minutter, blandt andet 2 – 3 friløbere og en del chancer, der kunne have været spillet større, og helt uforståeligt stod der 0-0 ved pausen.

– I anden halvleg fik vi foretaget nogle ændringer, der skulle gøre os skarpere på den sidste
tredjedel af banen. Med flot spil fra Claus Jakobsen blev bolden sendt frem til Rasmus Thomsen, der lagde en
perfekt aflevering til Jim Holst, der med et hovedstød bragte FSI foran 1-0.

– Ti minutter  senere trak Rasmus Thomsen fri i venstre side og hamrede bolden i mål med det kolde venstreben til 2-0, og endelig ti mininutter før dommer Dan Ziers slutfløjt kom Jim Holst alene igennem og scorede sit andet mål i kampen til slutresultatet 3-0, sutter Henrik Eriksen.

Efter turneringens 4 kampe har FSI 7 points og en målscore på 10 – 5.

Kommentarer