Fårup

FSI holder nullet i ny sejr

FSI har spillet 8 kampe og har 13 point med en målscore på 19 - 14
Med ny målmand og tre nye spillere vand FSI 0-1 i en svære udekamp imod FC Sabur søndag eftermiddag. 
Spillende træner Henrik Eriksen fortæller:
FSI havde et utal af afbud, så vi måtte have en ny målmand og tre nye spillere med. Vi rokerede rundt på en del spillere, så mange måtte spille på uvante pladser. FSI satsede på at score mange mål, så der var lidt at give af i forsvaret.

FSI satte sig på kampen fra første minut og havde en del chancer. Efter 16 min. var en godt spillende Bebo Mohammed igennem og burde have scoret til 0-1, men stolpen var i vejen. Vi sparkede en del bolde op i hovedet af spillende træner af mig, der skulle forlænge og Rasmus Thomsen skulle så løbe på mulighederne.

Rasmus Thomsen havde efter 20 og 27 min. chancer men dårlige afslutninger lige på Saburs målmand. Efter 37 min gik et frispark fra Jakob Trads igennem feltet til Martin Thomsen, som sikkert ville have banket bolden op i nettaget, men en stor fejl af en ellers god dommer, der fløjtede for offside.

0-0 ved  pausen.

FSI blev ved og efter 10 min havde holdet nok 15 hjørnespark, og jeg kom til bolden, men en Sabur spiller slog bolden på overliggeren og over mål. Efter 61 min. gik Hans Eriksen til mållinien og spillede Rasmus Thomsen fri foran et tomt mål, men heller ikke denne gang lykkedes det.

Fire minutter senere løb Rasmus Thomsen efter en håbløs bold men tilkæmpede sig et hjørnespark, som blev lagt ind i feltet alt for langt ude, men Søren Busch var ligeglad og pandede bolden ind fra cirka 12 meter uden chance for Saburs målmand.

Efter 67 minutter blev jeg sparket ned og gult kort til Sabur. En Sabur spiller omtalte dommeren med mindre pæne gloser, og så var der rødt kort. Derefter gik FSI helt i stå og begik straffespark, men det blev afværget sikkert af en godt spillende reservemålmand Morten Frandsen.

Bedste FSI spillere var Søren Busch, Martin Thomsen og Torben Petersen i forsvaret.

Kommentarer