Lone Fogh fra Randers Bibliotek har modtaget H.M. Kongens fortjenstmedalje efter 40 års tro tjeneste. Mindre fortjent bliver medaljen ikke af, at hendes arbejdsliv faktisk omfatter 42 og et halvt år i Randers Kommune. Hun startede som kontorelev blandt skrivemaskiner og slettelak, og siden fik hun drømmejobbet blandt bøger og mennesker.

Lone Fogh fra Kristrup i Randers var 17 år gammel, da hun den første september 1983 havde første arbejdsdag som ekstraordinær kontorelev i Randers Kommunes social- og sundhedsforvaltning. Lige siden har hun varetaget en hel håndfuld forskellige funktioner inden for kommunen, og de sidste 25 år er det brugerne af Randers Bibliotek, der har profiteret af hendes evner, faglighed og arbejdsindsats.

”Jeg vil gerne særligt fremhæve Lones faglige stolthed, store arbejdsomhed og hendes bankende hjerte for den nære lokale biblioteksbetjening. Hun er ekstremt dedikeret til den personlige betjening og formidling i Kristrup og har ydet en virkelig stor indsats for det lokale bibliotek,” siger chef for Litteratur og Læring, Lene Graugaard-Jensen, der overrakte fortjenstmedaljen til Lone Fogh.

Hvis man regner lidt efter, står det ret hurtigt klart, at der er gået lidt mere end 40 år, siden jubilaren havde sin første arbejdsdag. At hun først modtager fortjenstmedaljen nu, er en anden historie, som vi vender tilbage til.

Skrivemaskiner, flygtninge og lidt feminisme

Lone Fogh elsker sit arbejde. Det har hun altid gjort – lige fra dengang hun renskrev båndede interviews med borgere på skrivemaskine og tog et ekstra kursus i ETB (elektronisk tekstbehandling) for at dygtiggøre sig. Hun var sekretær, men ikke underordnet dem, hun arbejdede sammen med.

”Jeg altid har arbejdet steder, hvor kvinder var ligestillet mændene. Det passer mig godt, for jeg er nok lidt feministisk,” smiler Lone Fogh, der i løbet af 90’erne bestred forskellige stillinger i den kommunale administration og videreuddannede sig til kommunom.

Hun afprøvede en ny retning, da hun søgte og fik et job på flygtningekontoret i slutningen af 90’erne.

”Det var en spændende stilling, hvor jeg mødte rigtig mange mennesker og virkelig fik snakket engelsk,” husker jubilaren om tiden, før hun fandt den hylde, der skulle indramme de næste mange år af hendes arbejdsliv.

Ved årtusindskiftet åbnede der sig nemlig en ny mulighed for den dengang 35-årige forkontorsmedarbejder.

“Er De klar over, at Deres datter har lånt en bog om forplantning?”

– Jeg skrev i min ansøgning, at jobbet på Randers Bibliotek ville give mig mulighed for at arbejde med det, der interesserer mig allermest – bøger og mennesker, fortæller Lone Fogh, der startede sin karriere i biblioteksverdenen med at være assistent på Vorup Bibliotek, i skranken på Hovedbiblioteket og i Bogbussen.

Siden har hun arbejdet med mange facetter af biblioteksfaget – blandt andet i børnebiblioteket, hvor hun har været klædt ud som alt fra indianer til edderkop, håndteret læselystkufferter, lavet Klar Parat Svar og mange andre ting.

I dag er hun ansvarlig for at servicere de cirka 70 læsekredse, der er tilknyttet Randers Bibliotek. Og selvom det var en stor sorg for hende, da Vorup Bibliotek lukkede i 2011, medførte det en chance for at få en helt central rolle for hendes barndoms bibliotek:

– Jeg er født i en lejlighed 50 meter fra Kristrup Bibliotek og kom der sammen med min mor, allerede mens jeg lå i barnevogn, beretter Lone Fogh.

– Som fem-seksårig fik jeg mit første lånerkort og gik ofte derhen alene. En gang lånte jeg en bog om, hvordan børn bliver til – og jeg har fået fortalt, at bibliotekaren senere ganske fortroligt spurgte min mor: “Fru Pedersen; er De klar over, at Deres datter har lånt en bog om forplantning?” – hvortil min mor svarede: “Ja, hun har lige fået en lillebror, så det er da rart for hende at vide, hvordan han kom derind.”

Det tredje barn

At Kristrup Bibliotek er en del af Lone Foghs DNA er ikke en kliché, fortæller hun.

– Det er nærmest for stort til ord, at jeg selv står i spidsen for det bibliotek, der har haft så stor en betydning i mit liv. Det er på en måde som mit tredje barn, siger tovholderen for det lokale bibliotek.

Lones mor bor stadig i samme lejlighed 50 meter fra biblioteket og deltager blandt andet i den brætspilscafé for seniorer, der skaber liv i det lokale bibliotek – sammen med strikkeklubber, IT-cafeer og mange andre arrangementer.

Lone Fogh er desuden en del af det team på Randers Bibliotek, der tager sig af formidling til bibliotekets voksne brugere i form af foredrag, musik og en bred vifte af fællesskabende arrangementer med litteraturen i centrum. Hun holder selv jævnligt bogcaféer sammen med en kollega i flere af kommunens lokalområder.

– Randers Bibliotek er et fantastisk inspirerende sted at arbejde. Der er konstant udvikling, og vi åbner os hele tiden mod verden på nye måder. Jeg får lov til at afprøve ideer og bruge mange facetter af min faglighed. Først og sidst er der selvfølgelig bøgerne, og det er også altid en stor oplevelse at være vært for nogle af de store forfattere, fortæller hun.

Efter 42 og et halvt år …

Tirsdag den 17. februar er personalet på Randers Bibliotek samlet i frokoststuen for at fejre Lone Fogh – igen. For hun blev allerede fejret for et par år siden, da hun havde været ansat i Randers Kommune i 40 år. Så hvorfor modtager hun først H.M. Kongens fortjenstmedalje nu, kunne man spørge?

– Jeg fik et barselsvikariat allerede før, jeg havde afsluttet min uddannelse. Stillingen blev efterfølgende ledig, og jeg fik den – dog først med start seks uger efter vikariatets udløb. Og fordi man skal have haft en uafbrudt ansættelse på 40 år for at komme i betragtning til fortjenstmedaljen, så får jeg den først nu, forklarer Lone Fogh.

De seks ugers ledighed betød altså, at Lone måtte vente næsten to og et halvt år på at få overrakt den fortjente medalje. Det ændrer dog ikke på, at der ‘kun’ går syv og et halvt år, før hun kan fejre 50-års jubilæum på arbejdsmarkedet.

– Jeg er jo så privilegeret, at jeg laver det, jeg allerbedst kan lide. Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig, at jeg ikke skulle arbejde, så jeg satser på at nå de 50 år også, smiler jubilaren.