Samfund

Forsinket udbetaling af fleksløntilskud

Udbetaling af fleksløntilskud for november er blevet udbetalt forsinket grundet overgangen til et nyt ydelsessystem. Ydelseskontoret holder løbende øje med, at alle tilskud er udbetalt korrekt.

– Vi har desværre oplevet, at flere borgere ikke har modtaget sin ydelse rettidigt. Vi har sendt alle de manglende fleksløntilskud til udbetaling, og vi holder løbende øje med, at alle ydelser er udbetalt korrekt. Det er vores højeste prioritet, at alle får udbetalt deres tilskud, og vi beklager meget, at nogle udbetalinger har været forsinkede – fortæller Sasia Rosenkilde Jeppesen, leder i Ydelseskontoret.

For at imødekomme eventuelle problemer for borgere, som modtager fleksløntilskud, holder Ydelseskontoret åbent for telefonerne onsdag 4. november fra 10.00 – 12.00. De øvrige åbningstider er mandag-tirsdag kl. 10.00 – kl. 12.00 og torsdag-fredag kl. 10.00 – kl. 12.00.

Det er fortsat muligt at henvende sig i Job & Ydelse på Jobcenter Randers, Regimentvej, indgang H for personlig betjening, hvis man ønsker at søge om hjælp til sin forsørgelse eller har behov for hjælp til indberetning i MitSygefravær.

Kommentarer