Ø. Bjerregrav

Forsamlingshusets 125 års jubilæum fejres med revy

Forsamlingshusets 25 års jubilæum fejres i forbindelse med den årlige revy torsdag den 6. oktober og fredag den 7.oktober

Den 15. oktober er det hele 125 år siden, at forsamlingshuset i Øster Bjerregrav blev stiftet. Det flotte jubilæum bliver fejret i forlængelse af den årlige Bjerregrav-revy, der spiller torsdag den 6. oktober og fredag den 7. oktober.

Forsamlingshusets 125 års jubilæum markeres i forbindelse med afholdelsen en af Beboerforeningens årlige aktiviteter. Nemlig den årlige Bjerregrav-revy, der i år bliver en såkaldt lagkagerevy med titlen ”Vi sprøjter endnu”.

– Vi finder nok nogle af de gamle sang frem fra 100 års jubilæet og inddrager dem i stykket, siger Søren Dam Kjeldsen, som er sognepræst og aktiv i Øster Bjerregravs beboerforening.

Ifølge Søren Dam Kjeldsen konkurrerer forsamlingshusets jubilæum med boldklubbens oktoberfest, men det forhindrer ikke, at det nok skal blive en god aften med fællesspisning og en revy, hvor der bliver kigget lidt bagud i tiden.

– Vi planlægger at hive fat i vores lokale digter Jes Fuglsang, der igennem årene har haft fingrene med i en masse sange og revytekster. Det skal nok blive en fantastisk revy, og det kan være, at dronningen kommer forbi i den sammenhæng, slutter præsten med et glimt i øjet.

 

Kommentarer