Samfund

Forældre er meget tilfredse med Tandplejen

Forældrene i Randers Kommune er meget tilfredse med Tandplejens håndtering af deres børn.

Hele 96 procent af forældrene af Tandplejen i Randers Kommune er enten tilfredse eller meget tilfredse med den behandling, deres børn har fået der. 

Tandplejens behandling af de yngste i kommunen tyder på at være noget af et hit. I hvert fald har en brugerundersøgelse, som næsten 2000 forældre har deltaget i i løbet af foråret og sommeren vist, at forældrene har været mere end tilfredse med personalet i de mere end 11 kommunale tandplejer rundtomkring i kommunen.

”Tak for jeres professionelle behandling – både tandfagligt, men ikke mindst jeres tilgang til vores søn.” ”Er især tilfreds med den meget pædagogiske tilgang til ’nye’ børn – stor ros.”

Sådan lyder nogle af de tilbagemeldinger, Tandplejen har fået. Det er specielt Tandplejens fokus på, at børnene selv skal lære at passe på deres tænder. Netop her er tilfredsheden steget hele 15 procent sammenlignet med seneste brugerundersøgelse fra 2013.

Stadig en smule tandlægeskræk

Tandlægeskrækken er alligevel ikke helt til at komme af med. Ifølge undersøgelsen er 1 ud af 3 børn stadig i mindre eller nogen grad er utrygge, når de sætter sig op i tandlægens hvide stol. Leder af Tandplejen i Randers Kommune vil for fremtiden gerne sætte ind mod utrygheden og sørge for, at fremtidige borgere får et godt og sundt forhold til Tandplejen.

Brugerundersøgelsen er lavet i samarbejde med Marekka Staal Jensen, der er kandidatstuderende i sociologi og har bl.a. omhandlet forebyggelse, tryghed ved tandlægebesøg og forældreindragelse.

 

Kommentarer