Forårsrengøring i Randers Kommune
Solens stråler varmede de mange frivillige, der var mødt op søndag 2. april foran Randers Regnskov, for at samle affald ved Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende indsamlingsdag. Der var både kendte ansigter, men også nye samlere, som havde taget en formiddag ud af kalenderen for at gøre en forskel.
Nogle af de kendte ansigter kom fra gruppen “Hold Randers Ren”, hvor nogle hjælper med at samle skrald til andre større aktioner flere gange om året end kun denne ene dag, men også i deres dagligdag når de er ude at gå en tur med hunden.
De frivillige var alle enige om, at folk er nød til at lære at tænke sig om og stoppe med at smide så meget affald.
Hvert år afvikler Danmarks Naturfredningsforening en landsdækkende indsamling af affald i naturen, rundt omkring i Danmark ved strandene, samt i bynære områder.
Kommentarer