Debat og politik

Folkemøde på landet samlede by og land ved Fussingø

Anne Hjortshøj (S), Louise Høeg (V) og Charlotte Broman Mølbæk (SF). Fremsendt foto.

Lørdag den 6. september dannede Naturskolen ved Fussingø rammen om det første Folkemøde på landet – en nyskabelse i Randers Kommune og et arrangement, der trak fulde huse under Kulturugen i Øster Bjerregrav, Fussingø og Ålum.

Af Gitte Hagsholm, redaktion@randers-netavis.dk

FUSSINGØ – I solskin og med masser af energi mødte omkring 60 engagerede borgere, politikere og repræsentanter fra foreningslivet frem for at sætte fokus på landområdernes muligheder og udfordringer.

Folkemødet er arrangeret af lokale kræfter med Inger-Lise Mørup og Peter Fast som tovholdere.

Idéen udsprang af Folkemødet Randers, som kun overlevede et par år. De lokale ildsjæle besluttede derfor at skabe et alternativ – denne gang i hjertet af naturen ved Fussingø, og hvor kommunens landdistrikter også var i fokus.

– Det var egentlig bare en ekstra motivation for os, at Folkemødet Randers lukkede, siger Inger-Lise Mørup og tilføjer:

– Vi ville vise, at landdistrikterne kan være centrum for både kultur og debat.

Arrangementet var en del af Kulturugen, som igen i år bød på et imponerende program med alt fra kirkekoncerter med Wafande og Rasmus Gruppen til kunsthåndværk på Fussingø Slot og musikarrangementer i forsamlingshuse og haller.

Bag det hele stod en lang række frivillige fra lokalområdet, støttet af Elro Fonden og Randers Kommune.

Folkemødet i Naturskolen ved Fussingø Slot, havde fuldt hus med folk ikke alene fra hele Randers Kommune – men også fra nabokommunerne. Fremsendt foto.

Landdistrikternes styrker i fokus

Folkemødet, som blev afholdt i Naturskolens lokaler ved Fussingø Slot, blev åbnet med en velkomst, hvor dagens nøgletemaer blev ridset op: udvikling af landområder, grænser for frivillighed, gennemgang af kommunale regler, debatten om kommunalbestyrelse frem for byråd samt relationen mellem land og by.

Første oplægsholder var Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han præsenterede eksempler på udviklingsprojekter fra hele landet og fremhævede de resultater, der var opnået i Årets Landsby-konkurrencer. Sennels i Thisted Kommune havde i 2025 trukket det længste strå med konkrete initiativer, der havde skabt både tilflytning, nye arbejdspladser og stærke fællesskaber.

– Det kan lige så godt blive Randers næste gang, bemærkede Steffen Damsgaard og pegede på, at nøglen er samspillet mellem frivillige kræfter, kommunal støtte og lokal stolthed.

Han understregede dog, at udviklingen kræver bedre transportmuligheder, flere attraktive boliger på landet og en mere aktiv udflytning af arbejdspladser. Frivillighed var et gennemgående tema, men samtidig en udfordring:

– Man kan ikke forvente, at ildsjælene løfter alt alene, påpegede han.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Fremsendt foto.

Politikere på banen

Blandt oplægsholderne var også lokale politikere.

Folketingspolitiker Charlotte Broman Mølbæk (SF), som selv er opvokset i Øster Bjerregrav, lagde vægt på betydningen af lokale institutioner, idrætsforeninger og boliger, som kan gøre landsbyerne attraktive for børnefamilier.

Hun koblede sin erfaring fra Folketinget med de lokale behov:

– Landsbyerne må ikke reduceres til idylliske kulisser. De er rygraden i vores kommune og skal trives, sagde hun.

Fra Randers Kommunes kulturudvalg deltog forkvinde Louise Høeg (V). Hun talte for et tættere samarbejde mellem kulturudbydere og landområderne og roste de mange frivillige kræfter, der skaber aktiviteter.

Louise Høeg nævnte blandt andet, at store events som Sportsgalla med fordel kunne placeres i landsbyerne.

– Det vil skabe liv og understrege, at hele kommunen er med, sagde hun.

Landdistriktsudvalget i Randers Kommune var repræsenteret ved Anne Hjortshøj (S), som betonede vigtigheden af sammenhængskraft mellem by og land. Hun fremhævede nære velfærdstilbud, trygge fysiske rammer og fællesskaber som afgørende. Samtidig advarede hun mod at overlade alt til civilsamfundet:

– De frivillige må aldrig stå alene med ansvaret for en landsby. Velfærdssamfundet skal være til stede og tage sin del, sagde hun.

Anne Hjortshøj pegede også på planloven og landzonereglerne som en barriere for udvikling og opfordrede både Christiansborg og Randers Kommune til handling.

Debat med lokalt perspektiv

Efter oplæggene blev der åbnet for spørgsmål og kommentarer fra salen.

Deltagerne kom fra vidt omkring – som en sang af Keld & The Donkeys, lød det spøgefuldt – fra Gjerlev og Havndal til Langå og Harridslev.

Emnerne spændte fra sikre skoleveje og bedre busruter til behovet for at forenkle regler for foreninger og erhverv. Flere pegede på behovet for en mere retfærdig fordeling af kulturmidlerne mellem by og land.

Byrådsmedlem Anders Henrik Jensen (V) opsummerede flere af pointerne:

– Når børn kan gå i børnehave og skole i deres lokalområde, styrker det både familielivet og fællesskabet. Vi har gjort fremskridt i kommunen, men vi er ikke i mål endnu, sagde han.

Han efterlyste desuden mere fleksible transportløsninger og praktisk støtte til de frivillige.

– Mange ildsjæle er ved at brænde ud. Vi skal hjælpe med drift og rammer, så de kan fokusere på det, de brænder for.

Peter Fast og Inger-Lise Mørup har sammen med andre lokale ildsjæle været initiativtagere til Folkemødet, som de også var tovholdere på. Fremsendt foto.

Et folkemøde med ringe i vandet

Dagen sluttede med opsamling fra tovholderne Inger-Lise Mørup og Peter Fast, som udtrykte stor tilfredshed med opbakningen.

– Nu skal vi sikre, at det ikke bare bliver varm luft. Randers Kommune må se på sine spilleregler, så de passer til både by og land. Og vi håber, at navnet ‘kommunalbestyrelsen’ snart kan blive en realitet, så alle dele af kommunen føler sig repræsenteret, lød meldingen.

Folkemødet på landet blev en realitet med støtte fra ELRO Fonden, Randers Kommune og et væld af frivillige kræfter.

Visionen var at skabe et forum, hvor politik, kultur og borgere mødes i øjenhøjde. De mange konkrete forslag og debatter vidnede om, at interessen for landdistrikternes udvikling langt fra er død.

Et perspektiv for fremtiden

Folkemødet ved Fussingø blev dermed både en kulturel begivenhed og et politisk eksperiment.

I en tid, hvor byråd og beslutningstagere ofte kritiseres for at overse oplandet, viste arrangementet, at der er en stærk vilje til at styrke landsbyerne. Dagen gav både politikere og borgere en platform til at mødes og drøfte alt fra skoleveje til planlov, og diskussionerne var præget af engagement og konstruktiv energi.

Som deltagerne lørdag forlod Fussingø i solskinnet, var der bred enighed om, at mødet havde sat nye ringe i vandet.

Spørgsmålet er nu, hvor langt de rækker, og om de gode intentioner også bliver omsat til handling i byrådssalen – også efter kommunalvalget.

Fussingø Slot. Fremsendt foto.

 

Kommentarer