Samfund

Flotte Danske juniormesterskaber for Swimteam Neptun i Randers

Sofie Kruse Rasmussen, fra hendes 100m fri finale.

Sofie Kruse Rasmussen måtte drage alene til Danske juniormesterskaber på langbane i år, men Sofie var også en sand enmandshær i bassinet, for sig selv og for sin klub Swimteam Neptun i Randers. 

Den unge, randrusianske svømmeklub ser frem mod nogle år, hvor der vil være en del deltagere ved de danske juniormesterskaber, i og med flere af klubbens årgangssvømmere allerede har klaret kravtid – samt flere af de nuværende juniorer er så tæt på, at klubbens trænere slet ikke er i tvivl om, med den udvikling de har vist, at kravtiderne kommer indenfor nær fremtid… Men men men, det er først til efteråret; 

Så i den netop overstået weekend, ved de netop overstået Danske juniormesterskaber på langbane, der blev afviklet i Odense, måtte klubbens 3. års junior Sofie Kruse Rasmussen drage afsted alene. Men Sofie var også en sand enmandshær i Odense, med flotte resultater. Sofie havde valgt at kun prioritere sine 2 favoritløb 100m fri og 50m fri, og det viste sig at være en god prioritering. Sofie leverede klare ranglisteforbedringer på begge løb, og svømmede finalepladser hjem i begge løb endda! Medaljer blev det ikke til, men i især 50m fri, som blev svømmet lørdag, nærmede hun sig toppen med 10. bedste tid i finalerne, fra en position som nr 23 inden dagen gik i gang. Derudover blev det til klubrekord for Sofie, med dén 50m, samt kravtid til de to store seniorstævner Danish Open og Danske senior-langbanemesterskaber. Rigtig flot præstation af Sofie, der stadig kun er junior. 

Der er da også kun tilfredshed at spore, hvis man spørger Sofies cheftræner, Morten Brøndum:

corona-lockdowns var hårde ved Sofie. Ikke bare var hun uden for kravet til at træne, med få sølle tiendedele, men det ramte også Sofies motivation. Så det har været en stor prioritering for os at skabe et træningsmiljø om og med Sofie, der gav Sofie smil på læben og lyst til at være i svømningen. Jeg synes vi er lykkedes rigtig godt med den opgave, og Sofie har løst sin del på fornem vis… Der har været aftaler, ændret træningsmønstre osv. Og det har måske kostet lidt på de lidt længere distancer, til gengæld viste Sofie at hun har fået flot fart i kroppen. Så jeg er yderst tilfreds med Sofies indsats, og det samarbejde vi har bevæget os og fortsat bevæger os fremad i”. 

Om Sofie indløser de to billetter til hhv. Danish Open og Danske juniormesterskaber, må tiden vise. Hun er kun junior, og nu ér kravtiden på plads. Uanset hvad er det flot klaret, og et super tilfredsstillende DJM for Sofie og klubben. 

I næste weekend skal de yngre årgangssvømmere afsted til Vestdanske årgangsmesterskaber. Her skal Rasmus Nejmann, Morten Holst-Jensen og Lea Skjærris Lund afsted. Samtidig har klubben en børnesvømmer i Laura Skjærris Lund, der skal til vestbørnemedley stævne. Resten af klubbens konkurrence-svømmere deltager i DGIs 4. holdturneringsstævne, der afvikles i Water and wellness Randers, så det er endnu en spændende weekend, der venter forude. Her snupper Sofie Kruse Rasmussen faktisk også et løb.

Kommentarer