Samfund • 21.07.25

Flodbyen Randers: Plan for historisk byudvikling af Randers skydes i gang

Lokalplanen for Brotoften-området er nu på plads. Illustration: Flodbyen Randers/Randers Kommune.

Tre års grundige forberedelser og ekspertbistand kvalificerer milliardprojektet, der nu kan skydes i gang med afsæt i den store udviklingsplan, som Randers Kommune har arbejdet med siden 2014. Det skriver Flodbyen Randers og AP Ejendomme i en fælles pressemeddelelse.

Over de kommende tre årtier skal Randers sikres mod klimaforandringerne og de stigende vandmasser, der allerede i dag udgør en meget håndgribelig trussel mod store dele af byen. Klimasikringen skal ske gennem en ambitiøs byudvikling, der har fokus på at sikre gode byområder med liv mellem husene.

– Problemet med vand bliver større år for år. I stedet for at flygte fra vores naturskønne Gudenå og fjord eller opføre volde, bygger vi med stor omhu i vandkanten et nyt byområde, som udover at rumme gode boliger og liv mellem husene, også omfatter den nødvendige klimasikring. Vand er en vigtig del af byens DNA og vores alles livskvalitet, og det forstærker vi nu til fordel for randrusianerne, siger Jesper Plauborg, der er direktør i arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers.

Selskabet ejes 51 procent af AP Ejendomme, datterselskab af AP Pension, og 49 procent af Randers Kommune.

Flodbyen Randers har i flere år arbejdet med den samlede plan for klimasikring og byudvikling med bymidten som omdrejningspunkt. Bymidten er i dag presset af trafik og truet af den stigende vandstand. Der er derfor tale om et omfattende projekt og en investering på mere end fem milliarder kroner.

– Populært sagt fremtidssikrer vi Randers med en række indsatser. Randers Kommune opfører Klimabroen som en del af den store klimatilpasningsplan, der samtidig skal afhjælpe trafikale problemer. Vi fjerner et gammelt industriområde, som i dag er en parkeringsplads på en af byens mest attraktive grunde. Her opfører vi et blandet byområde med etageboliger, rækkehuse og andre boligtyper – både til eje og leje. Der etableres også et parkeringshus med dagligvarebutik i stueetagen. Området får stisystemer og gadekær, og det indrettes med fokus på byliv, ophold og fællesskab. Centralt i projektet er boligerne, der bliver en integreret del af klimasikringen og beskytter hele området mod vandet, fortæller Jesper Plauborg.

Efter rådgivning fra arkitekter, ingeniører og andre eksperter, er arealet til netop disse boliger, kaldet Gudenåhusene, blevet reduceret, tilføjer han:

– Vi ønsker at skabe mere plads til naturen og give adgang for flere til området. Derfor har vi reduceret boligarealet med omkring 1.500 kvadratmeter, lyder forklaringen.

Grundlaget for lokalplanen for Brotoften-området er nu på plads, og administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, ser frem til den politiske proces for vedtagelsen af planen, der skal bidrage til udviklingen af Randers mange år frem.

– I AP Ejendomme er vi stolte over at bidrage til klimasikringen af Randers. Der ligger et enormt arbejde til grund for klimasikringen af byen, og det er et projekt, hvor vi sammen med kommunen og andre partnere investerer mere end fem milliarder kroner i byens fremtid med en visionær løsning, der skaber udvikling i krydsfeltet mellem natur, klimatilpasning og socialt liv, siger han.

– I AP Ejendomme har vi en ambition om at levere noget særligt til vores kunder og partnere. Flodbyen Randers er nærmest definitionen på den ambition. Det er ganske unikt, at vi med så ambitiøs en plan kan bidrage til at fremtidssikre en skøn middelalderby, borgernes hjem og virksomhederne mod vandmasserne og samtidig skabe muligheden for en helt ny byudvikling, der ellers ikke ville kunne realiseres. Alle kan i princippet klimasikre, men Randers Kommune har udvist både mod og vilje til at gå langt videre og samtidig skabe en omfattende mulighed for ekstremt ambitiøs byudvikling til glæde og gavn for borgere og virksomheder. Vi investerer indtil videre godt 1,3 milliarder kroner i projektet, som bør danne skole for andre kommuners arbejde med klimasikring og afledt byudvikling.

: Området omkring Brotoften, som det ser ud i dag. Illustration: Randers Kommune.

Da projektet blev indledt, nedsatte partnerne Kvalitetsrådet, der er en rådgivende ekspertgruppe bestående af professor og arkitekt Jan Gehl, tegnestueleder og arkitekt i TRANSFORM Lene Hammer samt arkitekt og partner i VEGA Landskab Anne Dorthe Vestergaard.

Kvalitetsrådet har løbende gennemgået og bidraget til projektet, så lokalplanarbejdet nu kan sættes i gang, og indsigterne fra processen har sat væsentlige aftryk, fortæller Jesper Plauborg. ”Vi har været glade for de højt kvalificerede indspark fra et stærkt Kvalitetsråd, som har fokus på at sikre udvikling med høj kvalitet og holdbar arkitektur. Vi har fået konkret input og lyttet til de tre eksperter for at forbedre projektet og integrere deres indsigt i planen, der nu kan udarbejdes og forelægges byrådet,” siger han.

Medlem af Kvalitetsrådet, Jan Gehl, der som forsker og byplanlægger især har arbejdet med at sikre gode, menneskevenlige boliger og bebyggelsesplaner, siger om dette første nye delområde af Flodbyen Randers: ”At man ved udviklingen af Flodbyen i Randers har inviteret et uafhængigt kvalitetsråd til at følge arbejdet og blandt andet søge at sikre, at Flodby-projektets høje ambitionsniveau også følges op i de enkelte delprojekter, er usædvanligt, men også meget prisværdigt. På nærmeste hold har vi nu fulgt udviklingen af projektet på Brotoften. Det er altid en særligt krævende opgave, når den gode udsigt ligger til den ene side, de gode solforhold til den anden og på tværs af det hele et dige for at holde vandet i skak. Planlægningen har været en udvikling i mange etaper, hvor problemerne er elimineret et efter et. En svær opgave er blevet grundigt bearbejdet for at sikre et godt udgangspunkt for et attraktivt blandet boligkvarter”.