Fussingø

Firenzekunstnerne udstiller på Fussingø Slot

Firenzekunsterne kan opleves på Fussingø Slot den 25.-27. maj. Arkivfoto

I sin søgen efter samarbejdspartnere, der kan være med til at befæste Fussingø Slots ry som en seriøs platform for spændende kunstudstillinger, har Fussisngø-gruppen fået kontakt til kunstnergruppen Firenzekunstnerne.

Det er en gruppe kunstnere, som blandt andet har det til fælles, at de alle har deltaget i den Internationale Biennale for samtidskunst i Firenze, Italien i december 2009. Firenzekunstnerne debuterede som gruppe ved Odsherred Kunstdage i pinsen 2010.

Kunstnerne repræsenterer flere kunstformer samt en forskellighed, der gør oplevelsen af gruppen mangfoldig. Gruppens værker udstilles på Fussingø Slot i weekenden den 25. – 27 maj., alle dage i tidsrummet klokken 10 – 17. En af gruppens medlemmer, Susan Lüth Hedegaard, vil åbne udstillingen og fortælle om Firenzekunstnerne, medens hendes mand, musiker Ejvind Lüth Hedegård, vil akkompagnere på sin guitar og synge og spille til ferniseringen. Det foregår
fredag, den 25. maj, klokken 15.

De syv udstillere

  • Anette Walther Fassing, Horsens (billedkunst)
  • Mette Glassy, Odder (blandform på lærred)
  • Susan Lüth Hedegaard, København V (billedkunst, kollager m.v.)
  • Maiken Hejnfelt, Frederikssund (billedkunst)
  • Ulla Houe, Herning (maleri og skulptur)
  • Johan W. Kallmayer, Viborg (stenkunst)
  • Lena Mandal, Janderup (kollager)

Kommentarer