Fire fra Levakovic-klanen idømt fængsel
Onsdag over middag blev der i Retten i Randers afsagt dom i retssagen mod de fire medlemmer af Levacovic-familien. Retten fandt alle skyldige ifølge anklageskriftet.
S. Flamros blev idømt 6 måneder fængsel og udvises af Danmark. S. Levakovic fik 1 år og 3 måneder bag tremmer og udvisning af landet.
A. Petrovic fik 1 år og tre måneders fængsel samt indrejseforbud i 12 år. Det kvindelige familiemedlem M. Petrovic blev idømt 9 måneders fængsel.
Alle fire modtog straffen. Anklager Laura Simoni Pedersen krævede, at de fire klan-medlemmer fortsat skulle være fængslet.
Det fik tre af de tiltalte til at tage ordet. S. Levakovic forklarede, at han gerne ville ud af fængslet for at genoptage sin uddannelse.
A. Petrovic har et lille barn der hjemme, og da han blev anholdt var konen gravid. Nu har de en baby, og derfor ville han gerne være sammen med dem, og bad om at blive løsladt.
Dommer Marianne Sonne valgte imidlertid at de tre mandlige familie fortsat skal sidde fængslet.
Det kvindelige familiemedlem blev løsladt, og det fik hende til at græde i retten, og de tre andre tiltalte klappede i hænderne.
Da sagen var slut, blev de tre fængslede ført bort af et stort opbud af uniformeret politi. De tre blev alle bæltefikseret.
De fire familiemedlemmer er bl.a. anklaget for et tricktyveri hvor der blev stjålet et pengeskab i Randers. Det skete under påskud af at skulle tjekke vandrør.
Indholdet i pengeskabet var bl.a. kontanter og smykker til en samlet værdi af ca. 180.000 kroner.
Politiet forsøgte at standse bilen med de fire sigøjnere. Da patruljevognen og bilen holdt stille, bakkede bilen med de tiltalte, og forsøgte at stikke af. I retten betegnede de fire anklagede og deres forsvarer deres etnicitet for sigøjnere.
Da de dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør, valgte Alpacino Petrovic at flygte fra retten i Randers ved at springe ud af et vindue på 1. sal, og lande på taget af en bil. Herved blev bilen ødelagt for 20.000 kroner.
Alpacina Petrovic var tiltalt for flere forhold end de andre. Bl.a. var han tiltalt for flere overtrædelser af færdselsloven og have været i besiddelse af 10 gram hash i arresthuset i Randers. Han var også tiltalt for at have oplyst et falsk personnummer på en person, som bor i Sverige. Endelig var han tiltalt for at være rejst ind i Danmark på trods af et indrejseforbud som gælder frem til den 1. januar 2028.
Anklager Laura Simoni Pedersen krævede alle fire idømt fængselsstraffe samt udvisning af Danmark. Hun henviste bl.a. til at alle fire familiemedlemmer er massivt straffede i forvejen.
Der var opbakning til de fire anklagede af flere familiemedlemmer. Dommer Marianne Sonne gjorde i klare vendinger klart, at tilråb og lignende ikke ville blive tolereret. Alligevel måtte hun irettesætte en af sigøjnerkvinderne, som flere gange forlod retssalen, og kom ind igen.
De samme skete, da de fire anklagede begyndte at tale indbyrdes. Dommeren formanede dem om at tie fuldstændig stille.
De fire anklagede sad bag deres forsvarere, og virkede totalt upåvirkede af sagens alvor.
I pausen benyttede fem sigøjnerkvinder lejligheden til at rydde et advokatværelse for kaffe. Da de forlod lokalet flød det med poser, bægre med spist mad og plastikkrus fra rettens vandautomat.
Bagefter blev vandautomaten tømt for bægre af to børn, som benyttede bægrene til at knuse og smide på gulvet.
Da de fire tiltalte fik det sidste ord, valgte kun Monika Maria Petrovic at tage ordet. Hun sagde, at hun nu havde siddet 6 måneder i fængsel, og ville derfor gerne hjem. Hun oplyste også, at hun er en syg kvinde, og bad derfor om en sidste chance.
Anklager Laura Simoni Pedersen vil endnu ikke udtale sig om, hvorvidt anklagemyndigheden vil anke dommene til Landsretten. Det har hun 14 dage til at tage stilling til.
Kommentarer