Debatindlæg af  Jens Peter Hansen, medlem af Randers byråd for Venstre.

Min tilgang til politisk beslutningstagen er – måske præget af mine 15 år som forsker – at lægge fakta til grund, og derefter foretage afvejninger ud fra mine holdninger.

Det er en arbejdskrævende tilgang ift. at beslutte ud fra følelser og fornemmelser, og den opleves jævnligt af andre som værende arrogant, idet fakta – hvis vi da et øjeblik glemmer Trump æraen – ikke kan forhandles.

I panel debat på Randers Sundhedscenter affødte det på stedet og i efterfølgende læserbrev protest og undren over, at jeg tilkendegav, at de 3 millioner kroner som Randers kommune siden 2013 årligt har brugt på projektet Tjek dit Helbred, ikke vil give nogen forbedring af borgernes sundhed – dog med mænd med kort uddannelse som en positiv undtagelse.

Fakta om forebyggende helbredsundersøgelser er, at forskning ikke har fundet nogen generel effekt af sådanne helbredstjek.

Således fulgte KORA i 2014 op på ‘Sundhedsprojekt Ebeltoft’: Ingen effekt hos kvinder; ingen effekt hos mænd med lang uddannelse, og effekt hos mænd med kort uddannelse.

»Systematiske sundhedstjek virker ikke. Det er naivt at tro, at man kan tage mennesker ud af deres miljø og få dem til at ændre livsstil«. Sagt af lederen af Inter99 studiet, hvor 13.000 danskere fik tilbudt sundhedstjek.

Det Nordiske Cochrane Center nåede samme konklusion efter at have gransket 14 studier af helbredstjek, der samlet set involverer 180.000 personer.

Det bør også bemærkes, at Tjek dit helbred er et forskningsprojekt med titlen ”Tjek dit helbred” – Er det effektivt?” – bemærk spørgsmålstegnet.

Fint nok med forskning i, hvad der virker, men min holdning er, at vore sparsomme kommunale ressourcer bør anvendes, hvor vi med stor sikkerhed ved, at der er positiv effekt.

Så derfor melder jeg klart ud i forhold til Tjek dit helbred – vel vidende, at jeg slår skår i ”feel good” fornemmelsen hos de, der føler og fornemmer, at det da må være godt for sundheden at alle borgere får tjekket deres helbred.