Debat og politik

Færre på passiv forsørgelse

Michael Aastrup Jensen, MF (V). Arkivfoto

Af Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har Venstre haft som målsætning siden vi overtog regeringsansvaret i 2015. Det er ikke bare snak, der er i den grad sket en forandring til det bedre. De seneste tal viser, at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med 49.200 siden 2015. Alene i Østjylland er der 4.747 færre på passiv forsørgelse. Det betyder noget, når vi i fremtiden skal betale for vores fælles velfærd.

Den positive udvikling er ikke kommet af sig selv. Regeringen har arbejdet målrettet med at skabe flere arbejdspladser i alle dele af landet. Med flere end 120.000 ekstra private arbejdspladser i alle landsdele siden valget er der skabt grobund for vækst og optimisme, som rækker mange år ud i fremtiden.

For at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde har vi indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse, som sammen med skattelettelser til folk i arbejde gør det mere attraktivt at yde en indsats. Og initiativerne virker, vi har det laveste antal på offentlige forsørgelse i mere end 10 år.

Uden kontanthjælpsloftet vil gevinsten ved at arbejde for en enlig forsørger med tre børn være 900 kr. om måneden. Den gevinst er med kontanthjælpsloftet hævet til 4.700 kr. – så kan det i den grad kan betale sig at bidrage til fællesskabet. Hvis man derimod øger de offentlige overførsler ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, som oppositionen ønsker det, fastholder vi mennesker på passiv forsørgelse. Det er hverken i samfundets eller individets egen interesse.

Valget der derfor ganske simpelt; foretrækker man en politik, som flytter flere danskere til passiv forsørgelse, eller fortrækker man en politik, der gør det attraktivt at bidrage til fællesskabet? I min optik er valget simpelt – det håber jeg også, at det er for vælgerne.

Kommentarer