Fællesantennen Assentoft Øst vælger ny formand
Fællesantennen Assentoft Øst har konstitueret Claus Kristensen som ny formand for antenneforeningen efter Tommy Nielsen, der efter 10 år i formandsstolen efter eget ønske, nu indtager posten som næstformand i bestyrelsen og fremover får mere tid til andre gøremål.
Antenneanlægget var tilbage i 2009 kommunalt ejet, havde ca. 700 brugere i Assentoft og kunne levere ca. 20 analoge tv-kanaler af tvivlsom kvalitet – med sne på de fleste kanaler, året rundt. Nu er kabelnetværket foreningsejet, og der udbydes mere end 100 digitale tv-kanaler i HD og/eller 4K kvalitet.
Flere end 1200 adresser i Assentoft Øst, Drastrup og Uggelhuse har mulighed for at blive tilsluttet kabelnetværket, som med 40-50 år gamle coax-kabler stadig er still going strong, for teknologien er fortsat højaktuel og fremtidssikret. Med seneste opgradering til GigaSpeed – dvs. til højhastighedsbredbånd, er internethastigheden sat op til 1000 Mbit i henhold til udbuddet fra YouSee.
Det er bestyrelsens mission, at medlemmerne opfatter foreningens virke som relevant – i værditilbud og service – og formålet er ikke en stor indtjening, men derimod at sikre medlemmerne et godt og billigt udbud af tv samt formidling af lynhurtigt internet til foreningens nu ca. 800 medlemmer – et antal der forventes stigende i takt med de mange igangværende nybygninger i området.
”Med YouSee som leverandør og samarbejdspartner har vi adgang til ”Danmarks største Underholdningsunivers” med masser af tv, underholdning og bredbånd, så vi har ”det hele med” – og lever op til formålsparagraffen”, siger Claus Kristensen, den nye formand for Fællesantennen Assentoft Øst – www.faoest.dk
På gunstige foreningsvilkår, med særlige værditilbud og rabatter til medlemmerne tilbydes TV nu med et stort bland-selv univers, hvor man også kan blande Netflix ind i sin tv-pakke og ovenikøbet spare det direkte Netflix-abonnement. Som den eneste eller én af meget få antenneforeninger i hele Danmark tilbydes tv-boksen helt gratis for medlemmerne. Vi samarbejder med YouSee-Butikken, Brødregade i Randers, der gerne rådgiver, og hvor tv-boksen kan fås.
Kommentarer