Fårup Betonindustri A/S fik Randers Kommunes Erhvervspris 2017
Fårup Betonindustri A/S blev vinder af Randers Kommunes Erhvervspris 2017, som blev overrakt torsdag ved Borgmesterens Nytårskur på Værket.
– Vi hædrer en virksomhed, som har vist evne til at skabe resultater til gavn og glæde for hele kommunen. Det er en veldrevet, ambitiøs virksomhed, som skaber lokale arbejdspladser og som har etableret sig som en af de dygtigste i sin branche. Årets vinder af Randers Kommunes erhvervspris står for dyder, vi i Randers gerne vil forbindes med: Dygtighed, kvalitet i arbejdet og virkelyst, sagde borgmester Torben Hansen, da han overrakte prisen, en skulptur og blomster til virksomhedens direktør Brian Knudsen.
– Vi plejer at sige, at ‘vi bygger Danmark’. Det er der flere end os der gør, og når jeg siger Danmark, så er det fordi, Danmark er vores marked sagde Brian Knudsen.
– Vi er stolte af at være en del af Randers og af at bo i Randers Kommune, understregede Brian Knudsen, som forklarer at firmaet kun leverer til Danmark, men tilføjer, at de eksporterer kun til Sjælland, hvortil 2/3 går, smiler direktøren.
– Vi eksporterer kun til Sjælland, hvortil 2/3 går, smiler direktøren.
– Jeg betragter prisen som en anerkendelse til de 90 medarbejderne for det arbejde de laver, og det gør os jo alle sammen stolte pointerede Brian Knudsen overfor Randers Netavis.
Fårup Betonindustri A/S er udvalgt af en arbejdsgruppe, hvor der sidder repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Byggeri, LO, FTF, Uddannelsesinstitutionerne i Randers og omegn samt Erhverv Randers. Arbejdsgruppen har valgt mellem en række virksomheder, som er nomineret af forvaltningen i Randers Kommune.
Fårup Betonindustri A/S leverer elementer til byggerier i hele landet – lige fra såkaldte signaturbyggerier som det nye Universitetshospital i Skejby og Moesgaard Museum til en urban udbygning i Roskilde på 2,5 mio. kvadratmeter.
Virksomheden er familieejet og drives af 3. generation fra adressen i Fårup, hvor 90 fagligt dygtige medarbejdere arbejder. I 2015 valgte virksomheden at investere i en udvidelse for at gøre plads til flere og større ordrer på boliger, sygehuse og hoteller og samtidig modtog medarbejderne opkvalificering for netop at løse denne type af opgaver.
“Det lykkedes, og det er et vidnesbyrd om, at vores virksomheder med stor fordel kan investere i det faglige niveau hos medarbejderne,” sagde Torben Hansen, der i sin tale til nytårskuren lagde vægt på tæt dialog og fælles ansvar for at uddanne arbejdskraft og dermed også ansætte lærlinge og praktikanter.
Prisen er en skulptur udformet af skulptøren Jan Agerbo som bærer navnet “At løfte i flok”.
Kommentarer