Et er erhvervsvenlighedsmåling noget andet er resultater
Debatindlæg af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers C
Den ikke tilfredsstillende erhvervsvenlighedsanalyse fra Dansk Byggeri for Randers Kommune har fået den konservative Daniels Madié til tasterne i medierne med udsagnet om, at ”Vi skal oppe os”.
Helt enig i, at det ikke er godt nok, men forholdet er også det, at der indgår 31 erhvervspolitiske indikatorer, som kommunen ikke for alle har indflydelse på, herunder subjektive vurderinger.
Påstanden fra Daniel Madié går på, at den kommunale udvalgsstruktur skulle have indflydelse herpå. Det ses i hvert fald ikke på de opnåede resultater, som jeg vil give en højere prioritet end omhandlende måling.
Her skal anføres nogle af de positive resultater, der er skabt på erhvervsområdet inden for de sidste tre år:
- 1000 flere arbejdspladser i Randers kommune
- Ledigheden er nu under landsgennemsnittet
- Antallet af vækst i antal vækstvirksomheder er dobbelt så højt, som i Region Midt
- Flere nye virksomheder vælger at etablere sig i Randers
- På trods af nedgang i erhvervsvenlighed i seneste måling, så er vi stadig på en positiv fremgang set over 3 år i Dansk Industri (DI) erhvervsmåling fra nummer 88 i 2013 til nr. 52 i 2016
- Flere spændende boligområder opstår f.eks. Storbyen Scandia, Thors bakke, Vorup skole. Søren Møllers Gade Skole, Falbe grunden, Randers Bygger i Dronningborg m.fl.
- 3 dobling af grundsalget
- Nettotilvækst i befolkningen på 100 procent
Randers Kommune er på vej frem, så lad os sammen arbejde for fortsat fremgang til gavn for erhvervslivet og byens borgere.
Kommentarer