Verdo har endnu ikke fundet vandlæk
Et større vandlæk i Kristrup eller Romalt foresager skader på Verdos fjernvarmesystem og har gjort det siden 1. september.
Energikoncernen har ledt forgæves efter den pågældende ejendom vha. Facebookopslag og pressemeddelelser, men det er stadig ikke lykkedes at spore lækagen.
Katrine Holm, kommunikationsmedarbejder hos Verdo, siger, at der nu er blevet sendt ekstraordinære aflæsningskort ud til borgerne i området. De forventer resultaterne hos Verdo i morgen.
– Aflæsningskortene sendes ellers kun ud engang om året, men vi håber og tror på, det ekstra kort kan finde lækket, siger hun.
Det håber Katrine Holm vil kunne sætte en stopper for lækket, så de mange liter rent drikkevand ikke fortsat skal løbe ud i fjernvarmesystemet. Det bliver nemlig overbelastet af det, og det kan forsage skader på det store netværk.
Men det regner Katrine Holm ikke med sker.
– Det kommer nok ikke så vidt. Med vores ekstraordinære aflæsningskort skal vi nok få fundet frem til lækket. Vi får data ind fra aflæsningskortene i dag. I morgen ved vi meget mere, siger hun.
Kommentarer