Bestialske afhøringer, vild flugt og ubegribeligt mod. Det er nogle af emnerne i et foredrag på Museum Østjylland om det tyske sikkerhedspoliti og modstandsbevægelsen.

Museumsinspektør Simon Ryvang True kigger i foredraget nærmere på beretningerne om Gestapos beskidte arbejde og de brutale konsekvenser, det fik for modstandsbevægelsen på Djursland og Randersegnen under 2. verdenskrig.

Fra Gestapos hovedkvarter i Aarhus førte mænd og kvinder en indædt kamp imod den midtjyske modstandsbevægelse. Kampen resulterede blandt andet i anholdelsen af Hvidstengruppen, Hornsletgruppen og Langåsabotørerne.

Museumsinspektør Simon Ryvang True har til foredraget på Museum Østjylland nærlæst afhøringer fra retsopgøret, personaleakter og efterkrigstidens dombøger og tegner et portræt af nogle af de ansatte hos det tyske sikkerhedspoliti.

”Brutaliteten i Gestapos arbejde kan til tider være svær at forstå og hård at høre om. Samtidig er historien om både Gestapo og modstandsbevægelsen et uomgængeligt afsnit af danskernes fælles fortælling og historiske arvegods, ” siger Simon Ryvang True. 

”Derfor er det også væsentligt ikke kun at se på de heroiske mænd og kvinder, der bekæmpede besættelsesmagten, men også på dem, der tog alle midler i brug for at tilintetgøre modstandsbevægelsen. ” 

Fra anholdelse til fatalt angreb

Foredraget kommer blandt andet omkring en af de mest sagnomspundne anholdelser, som Gestapo foretog. Den 13. december 1943 stormede de en lejlighed i Aarhus. Her anholdte Gestapo søstrene Ulrich, deres husbestyrerinde Sophie Kildahl og tre faldskærmsagenter.

Konsekvenserne blev nær ved uoverskuelige for de involverede og for hele modstandsbevægelsen. To af faldskærmssoldaterne bukkede nemlig under for tyskernes forhørsmetoder, og deres oplysninger førte til, at Gestapo kunne lave et sønderlemmende angreb på modstandsbevægelsen i hele Danmark, ikke mindst i Østjylland! 

En redningsaktion med bomber

Succesen gav Gestapo blod på tanden, og det hele kulminerede i oktober 1944, da de anholdt den højtstående kurer Ruth Philipsen. Da blev det for alvor kritisk. Talte hun, var det ude med modstandsbevægelsen. Derfor tog modstandsfolkene kontakt til englænderne, der – inden Gestapo knækkede Ruth Philipsen – bombede Aarhus Universitet og dermed dræbte en stor del af Gestapos ansatte, der havde hovedkvarter her! Ruth Philipsen overlevede og kunne flygte fra de rygende ruiner.

”Det var et hårdt slag mod Gestapo, der dog rejste sig igen. Det var imidlertid i en ny udgave, hvor politiarbejdet i høj grad måtte vige for volden og hævnens tørst, ” fortæller museumsinspektøren.

Forråede mennesker

Iblandt dem, der erstattede de gestapofolk, der døde i bombningen af universitetet, var den dansk/tyske Werner Johansen. Som kun 19-årig var han blevet ansat som tolk og chauffør hos den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Bests stab i København. Senere fik Werner Johansen arbejde ved Gestapo i Aarhus.

”Her blev han en del af et miljø, der ingen midler skyede for at skaffe sig informationer eller tilståelser. Inden længe tog Johansen selv del i anholdelser, afhøringer og mishandlinger af fanger, der ulykkeligvis var havnet i kløerne på Gestapo, ” fortæller Simon Ryvang True om en tid og en virkelighed, som var danskernes for 80 år siden.  

Efter befrielsen blev Werner Johansen anholdt i Randers og i 1949 idømt 10 års fængsel for sine ugerninger. Allerede året efter blev Johansen dog benådet af kongen, løsladt fra Horsens Statsfængsel og med tog sendt ud af landet.  

Info

Foredrag: I kløerne på Gestapo, tirsdag den 24. maj 2022 kl. 19 – 21 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.

Billet 50 kroner inkl. kaffe. Tilmelding på museumoj.dk under ”Kalender”.