Debatindlæg af: Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ

Oppositionen i Randers byråd har en fast agenda til kommunens driftsområder: Flere penge!

Der er ikke så megen fokus på at tilvejebringe flere indtægter ved bl.a. bosætning af ressourcestærke skatteydere, bedre rammevilkår for erhvervslivet, effektivitet, licitation af relevante opgaver, bedre brug af teknologi, at gøre ting anderledes, at efterligne områder, hvor det går godt mv.

I den tankegang havde jeg sidst på året 2018 observeret på Facebook (FB), at specielt to navngivne pædagogmedhjælpere i over længere tid havde en voldsom trafik på FB også i dagtimerne.

Det gav mig anledning til at spørge kommunen om, hvorvidt der fandtes en personalepolitik på området f.eks. i lighed med rygeforbud i arbejdstiden (første gang jeg har rettet spørgsmål til kommunen).

Svaret var bl.a. følgende: ”Det er lederen der har ledelsesretten af medarbejderen. Lederen kan derfor tilrettelægge arbejdstiden og arbejdsopgaverne, og det er lederen der vurderer, om medarbejderen lever op til sine forpligtelser på arbejdspladsen”.

”Det følger af almindelige ansættelsesretlige principper, at en medarbejder har pligt til at levere sin arbejdsydelse i det tidsrum, hvor vedkommende er på arbejde. Det vil sige, at medarbejderen i dette tidsrum skal udføre det arbejde, den pågældende er ansat til og stå til rådighed for arbejdsgiveren. Helt generelt betyder det, at medarbejderen ikke må beskæftige sig med aktiviteter, som ikke har med arbejdets udførelse at gøre”.

Da der var nævnt to navngivne personer fandt kommunen det relevant at orientere de nævnte om min henvendelse og svar, da det kunne tolkes som en kritik.

En af de to ansatte må så have kontaktet byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen (VL), der efterfølgende anmodede om sagsindsigt. Der er formentlig politisk sammenfald mellem ham henvendelsen. Denne formodning bygger på det politiske indhold fra de nævnte på FB mod deres arbejdsbetingelser/-giver som offentlige ansatte.

Det er jo typisk for Kasper Fuhr, at han ulejliger forvaltningen med ”spredehagl” for om muligt at finde noget at fremkomme med kritik over. Det lykkedes så ikke denne gang, men koster flere millioner kroner om året plus den tid, som medarbejderne bruger for at leve op til en nulfejlskultur i stedet for at udføre andet relevant udviklingsarbejde.

I det private erhvervsliv gør man sig nogle overvejelser i forhold til kontrol og regulering af medarbejdernes brug af sociale medier, ligesom at sikre, at deres medarbejdere agerer loyalt overfor virksomheden, både under og efter ansættelsen.
Derfor anbefaler f.eks. Dansk Erhverv, at virksomhederne overvejer behovet for at udarbejde en politik på området.