Af Michael Aastrup Jensen, MF (V), valgt og bosiddende i Østjylland

Danmark er på trods af vores størrelse et meget decentralt land, hvor en meget stor del af velfærdssamfundets opgaver bliver løst af landets kommuner.

Det er med til at skabe nærhed, at beslutningerne træffes på rådhuset og ikke på et skrivebord i København.
Der er en god opgavefordeling mellem stat og kommuner i Danmark, desværre er den fordeling imidlertid ved at skride – eller rettere sagt knække over på midten. Problemet er, at pengene ganske enkelt ikke rækker til de mange opgaver i en stor del af landets kommuner. Alt i mens kan vi se, hvorledes bl.a. Københavns Kommune nærmest svømmer i penge og hvert år må bryde hovederne med, hvorledes de mange penge skal få ben at gå på. Det betyder, at det for mange kommuner er svært at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. På den alvorlige baggrund er det helt afgørende, at vi får gennemført en ny udligningsordning.

Jeg har derfor fuld forståelse for, at et bredt udsnit af landets borgmestre er gået sammen om et fælles brev med en opfordring til at nedsætte en udligningskommission. Det er en god ide, men hvis jeg skal være helt ærligt, så ligger der jo allerede et forslag på bordet. Det blev desværre hældt ned at brættet af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det var et forslag, der ville have tilført nødvendige midler til en stor del af kommunerne her i Østjylland. Der gik desværre taktik i den og derfor blev der ikke gennemført en udligningsreform. Det er trist, for det har medført mange svære besparelser ude i kommunerne. Som tidligere borgmester ved jeg, at det ikke bare er millioner i et regneark, når det er svært at få enderne til at mødes. Det er nemlig desværre ofte en pædagog mindre i vuggestuen eller færre timers hjemmehjælp til den ældre, når der skal skæres. Sådan er virkeligheden i rigtig mange kommuner, og derfor er det et massivt behov for at midlerne fordeles mere rimeligt mellem landets kommuner.

Hvis vi fortsætter af den vej, hvor hovedstaden kører i sit helt eget overhalingsspor, så ender det med at der ikke kan tilbydes den samme service i landets kommuner. Det må ikke ske og derfor er det en bunden opgave at komme til forhandlingsbordet, når luften er renset og folketingsvalget afholdt.