Debatindlæg af Poul Rubach, byrådskandidat for Radikale.

Der er – eller har været – et udpræget ønske fra et flertal på 30 ud af 31 i byrådet (Radikale Venstre stemte som eneste parti imod), om at nedklassificere særlig beboelsesvejene i landdistrikterne for at frigøre midler til ”noget andet”. Dette skete i 2011.

Vejene og deres vedligeholdelse skulle oprindeligt betales af bilernes ejere, så her opkrævede staten en afgift (vægtafgift/grøn ejerafgift)… denne gik dog kun til staten, og kommunen ejer de fleste veje.

Kommunen har nu vejvedligeholdelsesforpligtigelsen generelt, og om der er alm skat eller ejendomsskat der betaler, vides ikke.

Hvis der ved ny-udstykninger af byggegrunde er anført i handelsbetingelserne, at vejen bliver privat fællesvej, påhviler vedligeholdelsen grundejerne. Her er prisen formentlig også derefter. Her kan man takke ja eller nej til at købe.

De ældre kommuneveje, der nu bliver nedklassificeret til private fælles veje, var oprindelig kommunens med de forpligtigelser der medfølger.

En helt urimelig og tilfældig behandling af borgere. Der opstår nu splid i tidligere gode naboskaber pga. uenighed om vejstandarden og betalingen.

Lige før sommerferien besluttede et flertal i byrådet at se på sagen igen, og privatiseringsprocessen blev midlertidigt stoppet.

Først på efteråret blev emnet igen behandlet i byrådssalen, men sendt tilbage til forvaltningen, hvor der skulle regnes på det igen.

Engang lige før jul kommer afklaringen formentlig.

Radikale Venstre ønsker, at vejene fra de kommunale udstykninger skal tilbagerulles til kommunal ejendom, så retfærdighed og ordentlighed genopstår.

Grundene fra de private udstykninger forbliver private, da betingelserne ved grundkøbet jo har været kendt.

Mit forslag er blot at kommunen trækker en streg i sandet, for eksempel 1. marts, hvorefter kommunen igen ejer vejene med de forpligtigelser der følger med.

Grundejerforeningernes saldo til vejvedligeholdelse kan bare bruges til noget andet.

Således kan sagen afsluttes uden bureaukrati!