Fårup

FSI slog Spentrup med fem mål

Læserindlæg skrevet af: Poul Eigil Pedersen, Nørbæk

DBU Jylland træningskamp – serie 4 – pulje 30 ved Spentrup Hallen søndag den 26. februar klokken 14.00

Spentrup IF – FSI: 1 – 6 (1 – 4 ved pausen).

Træner Henrik Eriksen fortæller om kampen:

“På en meget vanskelig bane, var det svært at stå fast, men FSI spillede godt i angrebet med mange flotte et-to kombinationer og flotte mål – specielt Rasmus Thomsens hovedstød fra 15 meter og lige op i målhjørnet.

Midtbanen stod godt – et godt comeback af Daniel Bjerre Christensen, og i forsvaret spillede Claus Jacobsen og Linas Kalvinskas glimrende, og målmand Carsten Møller tog alt og holdt den fedtede bold. Vi tog ingen chancer i forsvaret og sparkede bolden væk i første forsøg. Vi prøvede en ny taktik, og det gik udmærket.

Stor kamp af Ryan Frank Hansen, Jesper Pedersen og Rasmus Thomsen. FSI mødte et stærkt Spentrup hold med dygtige unge spillere.”

Mål for FSI: Arvydas Rekus 4, Jim Holst 1, Rasmus Thomsen 1.

Du kan også indsende en foreningsnyhed under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer