Af Jens Peter Hansen, Uden for parti

Hvor der er vilje, er der vej. Det gælder også i kommunalpolitik – når vi vælger at sætte borgernes behov foran ønsket om at positionere egne standpunkter.

Det oplevede jeg i de usædvanligt langstrakte forhandlinger, der nu er mundet ud i den budgetaftale, som blev offentliggjort torsdag eftermiddag.

Ofte forsøger man i politik at blive tungen på vægtskålen – og dermed få et uforholdsmæssigt stort fingeraftryk på en aftale. Vi var fem – Rosa Yde Lykke, Mogens Nyholm, Daniel Madie, Bo Vestergaard og jeg selv – der hver især kunne have valgt den rolle. Ingen af os gjorde det. Tværtimod trak vi i samme retning for at lande et afbalanceret budget, der:

• adresserer de udfordringer, som arbejdet med Fremtidens Randers peger på inden for sundhed, børn og unge,
• fjerner tidligere besluttede besparelser på skoler og ældreområdet, og
• sætter nødvendige arbejder i gang i forhold til fx institutioner og beredskab.

Det er kun os, der sad ved bordet, der ved, hvordan processen forløb. Og netop derfor vil næppe andre sende en tak for det samarbejde, som alle bidrog til. Det gør jeg gerne: en stor tak til mine forhandlingspartnere for et konstruktivt og respektfuldt samarbejde.

Også tak til borgmesteren og kommunaldirektøren, som – efter først at have lyttet til ønsker fra partier, lister og enkeltpersoner – leverede et bredt favnende budgetudkast. Efter min mening et oplæg, som langt flere kunne have set sig selv i.