Brand i tørretumbler i hus i Råby
Klokken 20:36 blev der via alarmcentralen slået brandalarm fra Udbyhøjvej i Råby. En tørretumbler som stod i et udhus var blevet overophedet og gået i brand.
Ejeren blev hurtigt opmærksom på branden, og fik slået alarm. Umiddelbart efter lykkedes det ham, at få den brændende tørretumbler ud i det fri, og fik pøset vand på ilden, hvorved den blev slukket.
Beredskab & Sikkerhed blev for en sikkerheds skyld sendt til stedet. Beredskabsinspektør Niels Henrik Nielsen sendte en brandsprøjte fra brandstationen i Øster Tørslev samt en tankvogn fra Randers.
Brandmandskabet kunne nøjes med at konstatere, at der ikke var fare for, at der var noget i udhuset, som eventuelt lå og ulmede.
Efter et kvarters indsats forlod Beredskab & Sikkerhed igen stedet.
Kommentarer