Debatindlæg af læser Morten Sørensen

De mange afsløringer i JP Randers om forholdene i Børn- Og Skoleforvaltningen vidner om et generelt problem med borgmesteren og kommunaldirektøren: De står i spidsen for en, citat, “frygtkultur” og er henholdsvist passiv og en del af kulturen selv. En uvildig undersøger burde derfor som minimum gå førnævnte forvaltning igennem, gerne flere, for at få klarlagt problemerne. Byrådet skal stemme om en undersøgelse på førstkommende møde på foranledning af Velfærdslisten.

Holdningen hos den øverste forvaltningschef, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, er ildevarslende for en løsning med ham fortsat ved roret. I stedet for at lytte til kritikken truer han med politianmeldelser for lækage. Det er nærmest barokt at reagere på anklager om en frygtkultur med trusler om politianmeldelser. Han kunne ikke have understreget pointen i anklagen tydeligere, hvis han bevidst havde forsøgt på det. Og det skaber selvsagt endnu mere frygt hos de ansatte og som en konsekvens en dårligere drevet kommune for os alle.

Det er netop på grund af cheftyper, der melder sine folks kritik til politiet, at man har whistleblower-ordninger. Men en sådan ordning fungerer kun, hvis folk bliver hørt, og kritikken, hvis den er berettiget, får de nødvendige konsekvenser. Når borgmester Torben Hansen således forsikrer folk om, at ingen skal frygte for deres job – bare brug ordningen, så må man konstatere, at det er tom snak, for virkeligheden er, som JP Randers beretter, at folk bliver syge af frygt og nogle forlader jobbet og selv derefter bryder sammen, når de mindes deres tid i Randers Kommune. Derfor er der kun tilbage at konkludere, at det må være mangel på interesse og engagement fra borgmesterens side i forhold til sine egne medarbejdere og dermed også driften af kommunen, her skoler og daginstitutioner.

Hvem skulle ellers løse problemet, hvis kommunaldirektøren er en del af det? Det kan kun kommunaldirektørens direkte chef, borgmesteren, eller et flertal i byrådet, som beslutter sig for det. Det må vi så håbe, der bliver flertal for, alt imens vi venter på, at Torben Hansen tager sit arbejde og ansvar som chef alvorligt: Ved han ikke, hvad der foregår, og hvorfor er det ikke ham, der vil have en uvildig undersøgelse? Hvorfor ikke reagere på alle historierne i pressen, handle på dem? Det ligner ikke noget, at byens ansatte bliver syge og får angst af at arbejde for os. Og det skal deres chefer forstå – ellers må de skiftes ud, og det gælder både kommunaldirektøren og borgmesteren.