Harridslev

Borgermøde i Landsbyklynge Kronjylland

Landsbyklyngen Kronjylland inviterer alle borgerne i området til offentliggørelsen af udviklingsplanen for klyngesamarbejdet, som har været undervejs i 1,5 år.

På mødet vil borgerne også få mulighed for at være med til at sætte aktiviteter i gang, samt høre om muligheden for at modtage midler i næste runde af borgerbudgetteringen.

De første beløb er allerede fordelt. 35.000 kroner gik til Food Festival, og andre 35.000 gik til et e-sportsprojekt.

TV2’s regionale stationer har bl.a. nomineret Landsbyklynge Kronjylland til at gå videre i konkurrencen om at blive årets ”Fantastiske Fællesskab” og vinde Tuborgfondets- og Lokale og Anlægsfondens pris på 50.000 kroner, og ikke mindst muligheden for at gå videre til landsfinalen, hvor prisen er 100.000 kroner.

Hen over sommeren vil der blive produceret små portrætfilm om hver af de nominerede fællesskaber.

For Landsbyklynge Kronjyllands vedkommende sker optagelserne på det kommende møde.

Til september vil alle kunne stemme på, hvem der skal vinde TV2 ØSTJYLLANDs regionale pris og gå videre til landsfinalen.

Landsbyklyngen Kronjylland tæller: Tvede, Harridslev, Støvring, Lindbjerg, Linde, Mejlby, Albæk, Østrup, Vestrup, Gimming, Tjærby og Mellerup.

Mødet finder sted onsdag den 30. maj klokken 19.00 i Korshøjcenterets Cafeteria med indgang Kastanievej 3 i Harridslev.

Kommentarer