Se billederne: Festlig aften ved Sportsfejring 2018 i Randers
Til Sportsfejring 2018 blev i alt 10 hæderspriser uddelt samt en person kom med i det prestigefyldte Wall of fame. Priserne blev fordelt således:
Årets Sportsnavn gik til 24-årige Simone Tetsche Christensen fra Randers BMX, som efter et begivenhedsrigt år nu kan bryste sig af den eftertragtede titel. Til EM vandt hun sølv, mens hun til VM fik en 5. plads.
Wall of Fame prisen gik til den tidligere BMX-rytter Dan Jensen. Og selvom Dan blot er 41 år har han nu fået en plads på den prestigefyldte væg for sin karriere. Herunder ikke mindst præstationen i 1994, hvor han vandt guld ved EM. Samme år fik han desuden SIKR’s Talentprisen, som stadig bliver uddelt den dag i dag. Selvom han i dag bor i Billund, tager han stadig turen til det randrusianske for at give sine erfaringer videre til de unge kørere.
Dommerprisen bliver uddelt til en dommer, der bidrager til den gode idrætsoplevelse. Sanne Schmidt Bendixsen fra Randers Cykleklub af 1910, højt værdsat løbskommisær ved masser af cykelløb hver sæson, blev tildelt prisen.
Eliterådsprisen går til en person, der enten har gjort en særlig indsats for talentudviklingen eller har oplevet en ekstraordinær fremgang i sin sport. Prisen gik til Søren Ahm fra Randers Atlet Club.
Initiativprisen går til en forening, der har gjort en særlig indsats og på den måde bidraget til en positiv udvikling. Foreningen Ju-Jitsu Bodukan blev tildelt prisen for at turde at tænke nyt – og dermed udvikle sporten. De har tillige vendt en ellers negativ medlemsudviklingen til en fremgang.
SIKR’s Rejselegat går til en person, der har udført et stykke frivilligt, uegennyttigt arbejde udført i en SIKR-medlemsforening gennem mindst 10 år. Vinderen blev Claus Carlsen fra Randers Bowling Klub, der I mere end 10 år har han været formand for klubben. Han har en stor andel i at klubben er blandt landets 10 største bowlingklubber.
Ungdomspokalen tildeles en ung træner/leder i alderen 16 – 25 år, der gennem særlig høj kvalitet i trænergerningen har kunnet tiltrække og fastholde ungdomsidrætsudøvere for sin klub. Prisen blev tildelt til Ditte Rytter fra IF Alliancen, som klubbens yngste træner nogenside.
Talentprisen har været uddelt siden SIKR’s 50 års jubilæum i 1951. Valdemar Astrup Jensen fra Randers Bueskyttelaug vandt prisen, der går til en person, der har markeret sig gennem sine resultater og været udtaget til landshold i sin aldersklasse. Valdemar blev i 2018 blandt andet dansk udendørs mester. I Valdemars fravær blev prisen overrakt til hans far.
Årets komet blev uddelt for første gang ved Sportsfejring 2018, og prisen gik til en udøver med kometagtig fremgang det seneste år. En udøver, der har oplevet en sådan udvikling, er den 20-årige motocross-kører Line Dam Nielsen. I sæsonen 2018 har hun måtte kæmpe sig tilbage efter en alvorlig korsbåndsskade. Et år der trods det faktum har budt på en 10. plads til VM og 2. plads ved EM for hold.
Årets leder gik til ægteparret Steen og Birgit Haugaard Fransen, som fik prisen for deres store engagement og frivillige indsats i fodboldforeningen Helsted Fremad IF. Der var i år rekord mange indstillede kandidater til den eftertragtede pris. Hele 17 velkvalificerede kandidater skulle Folkeoplysningsudvalget vælge imellem.
Kommentarer