Samfund

Biblioteket laver guidet fælleslæsning med veteraner

Der vil være rundstykker på bordet og kaffe på kanden når der er guidet fælleslæsning i Veterancafeen.

Højtlæsning og samtale. Det er grundelementerne i bibliotekets tilbud til veteraner.

Hver anden mandag fra kl. 11-12.30 vil der være kaffe, hygge og guidet fælleslæsning på programmet i Veterancafeen på Udbyhøjvej 3.

Med guidet fælleslæsning menes der, at bibliotekaren læser en kort historie op. Bibliotekaren laver stop i højtlæsningen og gruppen taler sammen ud fra teksten. Det kræver ingen forudsætninger at være med.
At snakke ud fra en tekst kan give nogle gode samtaler. Teksten kan få os til at tale om emner, vi ellers ikke ville komme i tanke om at debattere.
Så kom og nyd din kaffe og få en god snak med andre veteraner ud fra oplæsningen.

Det er gratis at deltage og du skal ikke tilmelde dig.

Det foregår på følgende mandage:
19. oktober
2. november
16. november
30. november
14. december

Kommentarer