Navnenyt

Bedemand Bertil Wraa runder 40 år

Bedemand Bertil Wraa, Sæbyvej 4, Randers SV, fylder 40 år mandag den 7. juli.

Han er en rigtig Randers dreng og fik sin skoleuddannelse dels på Østervangsskolen og tog efterfølgende Højere handelseksamen. Mens han læste til socialrådgiver påtog han sig vagtopgaver samt deltidsopgaver i Begravelsesforretningen Per Wraa.

Herefter fulgte en erhvervsperiode i detailbranchen først som butikschef for Aldi i Kristrup, og derefter som første mand i Super Brugsen i Glesborg.

Så blev det til en periode hos Randers Kommune 2015-2021 først som leder af sikkerhedsafdelingen og afsluttende som sektionsleder for ejendomsporteføljen.

I 2021 tog Bertil Wraa springet til det nuværende erhverv som bedemand i Begravelsesforretningen Per Wraa i Kristrup, hvor der i øvrigt nu er igangsat et generationsskifte.

Bertil Wraas udadvendte stil og nytænkning, som ung bedemand, har også afstedkommet flere omtaler i den lokale presse.

På trods af en travl hverdag, så overkommer Bertil Wraa at være broder i DANSK BRODER ORDEN, som jeg vender tilbage til, at være aktiv i diverse bestyrelser, går på jagt, spiller golf og er på plads i alle hjemmekampe, som sponsor for Randers FC fodbold.

Som bemærkning til efternavnet Wraa, så er bedemand Per Wraa biologisk far også fadder til Bertil Wraa i Logen, ligesom den anden fadder er sikringsrådgiver Christian Wraa, der er hans fætter.

På trods af kun godt fem års broderskab har Bertil Wraa gjort en ”lynkarrierer” og er i dag valgt som rådmand og formand for Festudvalget.
På familiefronten er Bertil Wraa er gift med Anne Linn Wraa og ægteskabet har beriget dem med døtrene Silje Helena og Nete Marie.

Bertil Wraas 40 års fødselsdag fejres – med indbudte gæster – efter sommerferien, nemlig den 2. august 2025 sammen med hustruen Anne, der også har rundet de 40 år, altså 2 x 40 års fødselsdage.

Kommentarer