Bakker din virksomhed op om Randersløftet? 1.000 muligheder for 1.000 unge!

Mandag den 20. oktober kl. 13 samles erhvervsliv, uddannelsestilbud, civilsamfund og Randers Kommune i Underværket til kick-off for Randersløftet – den lokale del af den nationale indsats Ungeløftet. Målet er klart: at skabe 1.000 nye muligheder for 1.000 unge i Randers Kommune.
I dag står omkring 1.000 unge i Randers uden job eller uddannelse. Med Randersløftet skal kommune, virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner finde nye løsninger, som giver unge en reel chance for at lykkes i arbejdsliv, uddannelse og fællesskaber.
Randersløftet er en del af Ungeløftet – et landsdækkende partnerskab, hvor regeringen og kommunerne investerer 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 for at få flere unge i job, uddannelse og trivsel. Randers Kommune har modtaget 12,77 millioner kroner til at udvikle lokale partnerskaber og skabe varige resultater.
En invitation til erhvervslivet
Virksomheder spiller en central rolle. Ved at tilbyde et job, en læreplads eller et fritidsjob kan man give unge en ny start – og samtidig bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked. Kommunen tilbyder hjælp til at finde og fastholde den rette kandidat.
Alle virksomheder, store som små, kan blive partnere i Ungeløftet. Det handler om viljen til at se potentialet i de unge – og om at tage ansvar for fremtidens arbejdsstyrke.
Fakta om arrangementet
Tid og sted
📅 Mandag den 20. oktober 2025 kl. 13.00–15.00
📍 Underværket, Stemannsgade 9C, Randers C
Program (uddrag)
– Velkomst ved borgmester Torben Hansen
– Oplæg: ”Sådan skaber vi 1.000 muligheder” ved Runa Steenfeldt og Søren Sneftrup
– Panel med lokale politikere
– Afsløring af pledgewall, hvor virksomheder, foreninger og organisationer skriver sig på som partnere
– Networking og dialog
Vært: Christian Degn
Kom og vær med til at skabe fremtidens muligheder for de unge i Randers – og for dit erhverv.
Online tilmelding er slut, men som “last minute” kan du tilmelde dig til: Bitten.Elgaard.Nielsen@
Kommentarer