AutoC holdt 10 års jubilæum med trafikale forhindringer
Der var lagt læskende drikke på køl og pølser på den varme grill, da AutoC lørdag og søndag holdt åbent hus for alle interesserede med lidt benzin i blodet.
Årsagen var at AutoC i år kan fejre 10-års jubilæum med forretningen i Randers og Assentoft.
Kendere af AutoC vil vide, at man i huset – ud over det “almindelige” bilsalg og leasing – nærer en særlig interesse for klassiske biler. Bilhuset havde derfor opfordret de besøgende, der måtte have en classic car, om at komme standsmæssigt til jubilæet, hvilket flere af gæsterne kvitterede med.
Søndag viste der sig dog noget af en overraskelse af de mindre gode, idet en del af vejene omkring Tronholmen var spærret af søndag, på grund af afvikling af triathlonstævnet Spar Kron 1/4 Jernmand.
– Vi har intet fået at vide, at vejene ville blive spærret af, og det har naturligvis været til stor gene for os, idet vores åbent hus kunder netop ankommer i bil, udtaler medindehaver af AutoC Lars Holm.
Kommentarer