Anerkendelse – på sin plads
Debatindlæg af Fatma Cetinkaya, Byrådsmedlem og byrådskandidat, (S).
Værdier som velfærd, værdighed samt respekt for det enkelte menneske, har i årtier været tæt forbundet med vores velfærdsstat, siden de første grundsten blev lagt for den unikke og stærke samfundsmodel.
Som socialdemokrat ligger det mig stærkt på sinde, at disse enestående værdier videreføres til vores kommende generationer. De seneste års besparelser inden for den offentlige sektor har betydet, at vores velfærd i disse år er presset på mange områder.
Værdier som velfærd, respekt og omsorg for den enkelte er ikke tilstede i samme grad som hidtil, idet vores offentlige ansatte med andre ord drukner i bureaukratiske regelsæt, som alt for meget papirarbejde og dokumentation, så der ikke er tid til det enkelte menneske længere.
Dette blev ligeledes debatteret til vælgermødet afholdt på Regionshospitalet i Randers den 1. november. Til mødet blev presset på de offentlige ansatte i sundhedsvæsnet, de manglende varme hænder, tid og omsorg debatteret. Vi må desværre erkende, at både vores offentlige sektor og ansatte i høj grad er
presset, og den velfærdsydelse, som bliver givet og kvaliteten af den samme ikke er tilstrækkelig.
Men, i en tid, hvor det kun er de negative historier og manglerne i sundhedsvæsnet, der fylder i medierne, mener jeg også både som tidligere pårørende og politiker, at vi også skal huske at fortælle om de gode historier om vores velfærdssamfund, herunder sundhedsvæsen.
Min mor var syg over et år, og var indlagt over flere omgange på Regionshospitalet i Randers inden hendes død i november 2014. Min mor som patient og min familie og jeg som pårørende, fik en meget værdig behandling, og hertil mødt med omsorg, tid og opmærksomhed fra de ansatte på Medicinsk Afdeling i Regionshospitalet Randers.
Det var en betydelig svær tid at komme igennem for både min mor, min familie og jeg, men når jeg mindes tiden i dag, fyldes jeg også meget af taknemmelighed. Netop, fordi vi har et af verdens bedste sundhedsvæsen. At det ikke alene var min mor som patient, der fik tildelt en kæmpe stor støtte, omsorg og opmærksomhed, men også os som pårørende, er et bevis på det nævnte.
Det var en uvurderlig omsorg og værdig behandling vi alle fik, som jeg endnu en gang vil takke for. Det er vigtigt, at vi husker at anerkende vores ansatte, for de er drivkraften i vores sundhedsvæsen.
Kommentarer