Andreas Lehm fra Randers er 27 år. Han lider af skizotypisk sindslidelse som er en psykisk sygdom. Nu tilbyder han at hjælpe andre personer med psykiske sygdomme eller er udsatte i Randers.

Som psykisk syg ved Andreas, at små udfordringer i hverdagen hurtigt kan udvikle sig til store og uoverskuelige udfordringer.

– Her op til jul tilbød jeg hjælp til de udsatte her i Randers. Det kunne være de ikke kunne overskue at have gæster, eller bare at rydde op bagefter og lignende, fortæller Andreas Lehm, som ikke viger tilbage for at hjælpe med en opvask.

Det var de mange opslag på Facebook som handlede om mennesker, der skulle sidde alene juleaften, eller bare ikke kunne overskue det.

– Det som for andre mennesker er en nem opgave, er det ikke nødvendigvis for andre. Når ens hoved og hjerte kører på fuld tryk som en motorvej, så kan selv små opgaver pludselig blive meget store og gigantiske opgaver.

Når han alligevel hjælper de udsatte, er han også åben for at tale om de udfordringer og sårbarheder, som disse mennesker ofte er ubeskyttede imod.

Af erfaring ved Andreas, at der er mange udsatte i Randers, og flere af dem har brug for en ekstra hånd og måske et kram.

– Jeg har selv været vidne til hvordan både unge og voksne mennesker, kan leve i et sandt kaos i deres eget hjem med rod og skrald. Det er ganske forfærdeligt, fastslår han.

– Derfor er der intet flovt i at råbe efter hjælp. Jeg hjælper gerne folk, som er i nød eller har nogle udfordringer, påpeger Andreas.

Til daglig er Andreas Lehm blogger, og her skriver han tekster om livet, psykiske sårbare og lignende.

Han er netop startet i projektet Peermidt i Randers, hvor hans drøm er at hjælpe flere udsatte mennesker.

I 2012 valgte han at bryde sit tabu, om det han selv har oplevet med dæmoner og tankemylder. Samme år var han indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han begyndte at skrive tekster. Disse tekster skulle fortælle, at det er helt i orden at være sig selv, med de fejl og ting man kæmper imod. Der er jo ikke noget at være flov over at være sensibel. Man kan græde og være ked af det.

– Vi er alle perfekte på vores uperfekte måde, konstaterer Andreas Lehm.

Hvis man gerne vil i kontakt med Andreas, eller vil følge Andreas Lehm’s blog, kan det ske på facebook her.