Magaxin

Alt til festen – med det helt personlige præg

Forårets konfirmationer er lige om hjørnet, og det mærker man for tiden hos både festarrangører og udlejningsfirmaer i Randers.

Før i tiden var tøjet det vigtigste for konfirmanderne, men i dag er alt fra invitationer, borddækning, udsmykning og maden lige så afgørende for den perfekte fest.

Og når der skal dækkes bord og pyntes op til konfirmation, bliver der ikke sparet på detaljerne. Konfirmanderne – det gælder især pigerne – er meget bevidste om, hvordan de vil have iscenesat festen, og de er med til at bestemme helt ned til mindste detalje.

Hos Alt til Festen på Alsikevej i Randers NV er man vant til at imødekomme næsten ethvert ønske, både når det gælder konfirmationer eller andre festlige begivenheder. Om festen skal afholdes i selskabslokale, i det private hjem eller i et telt i haven, er man klar til at levere hos det kendte Randers-firma.

– Vi er jo vant til, at der er lidt ekstra travlt med start her i foråret. Først kommer konfirmationsfesterne, derefter studentergilderne, og alle byfesterne, og så ind imellem alle de private vej- og firmafester. Det skal vi nok klare som vi plejer, også til dem, der er lidt sent ude med bestillinger, udtaler den ene af Alt til Festens indehavere Lars Andresen.

Leverandør til Dansk Melodi Grand Prix

Hos Alt til festen er man leveringsdygtig til både mindre fester og meget store events. En af de helt store var senest levering af 3.600 polstrede stole til det danske Melodi Grand Prix i Gigantium i Aalborg.

– Den er vi da stolte af at have på referencelisten, men vi er altså lige så stolte af de mange mennesker, vi gør glade ved at levere nogle flotte rammer til netop deres personlige fest, siger Lars Andresen og fortsætter:

– For en teenage pige er konfirmationen måske hendes første store eller vigtigste fest. Og hvis vi gør det godt, og gør familien glad, så kan det jo være hun kommer igen, når hun bliver student – eller skal giftes, smiler Lars Andresen.

At der bliver travlt vidner antallet af bestillinger på. Alt til Festen kan se frem til at skulle levere borde, stole, service plus tilbehør til et sted mellem 500 – 600 konfirmationer i hele Østjylland i den nært forestående sæson.

Se flere artikler i vores KonfirmationsTema her!

– Vi er leveringsdygtige i cirka 6.000 kuverter plus det løse, og hvis folk har specielle ønsker, så klarer vi også det, forklarer Michael Paulsen, der er er den anden indehaver af Alt til Festen.

– Vi plejer at sige, at ingen opgaver er for små og ingen er for store.

Alt til Festen har eksisteret siden 1956 og har siden da været beskæftiget med fest- og serviceudlejning. Den gang begrænset til maksimalt 100 gæster, mens man i dag kan klare arrangementer med op til ca. 5.000 gæster.

Få mere inspiration på: www.alttilfesten.dk

Kommentarer