Langå

Aflåste cykelrum til pendlere – nu også på Langå Station

Nu kan cykelpendlere i Langå få opstaldet jernhesten trygt og sikkert i al slags vejr i et aflåst rum på banegården i Langå:

– Vi vil gerne tilbyde en sikker og tryg opbevaring til cykler i Randers Kommune. Derfor er det oplagt at bruge et rum på stationen i Langå til en aflåst cykelparkering, siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby

Udover den aflåste cykelparkering i Langå er der aflåste cykelhuse ved Busterminalen i Randers og ved samkørselspladsen ved motorvejen på Viborgvej:

– Vores mål er at få flere mennesker til at bruge cyklen hele året. De aflåste cykelparkeringer er nogle af de mange tiltag, som kommunen laver for at motivere flere til at bruge cyklen som transportmiddel i dagligdagen , siger Birgit Berggrein

Fakta

En cykelnøgle til en aflåst cykelparkering koster 300 kroner for et år. Nøgle kan købes på Randers Cykelbys hjemmeside www.randerscykelby.dk

Kommentarer