Årets Randersborger kåres ved Verdensmålsfestivalen
Borgmester Torben Hansen er på scenen på Jens Otto Krags Plads den 29. april kl. 14.00. Her vil han i forbindelse med åbningen af Verdensmålsfestivalen kalde Årets Randersborger 2021 frem med tale og overrækkelse af gave, diplom og blomster.
Siden 1977 har Randers Kommune kåret Årets Randersborger og tildelt hæder til en person, som har gjort en særlig indsats for Randers. På grund af Corona-situationen blev 2021-begivenheden udsat, så den ikke fandt sted i Randers Festuge som vanligt, men i stedet er med til at give en festlig åbning på Verdensmålsfestivalen i Randers 2022.
Randers er fyldt med dynamiske, initiativrige og spændende personer. Netop derfor finder og udvælger Randersborger-Komitéen sammen med alle borgere hvert år en person, som i sit virke har bidraget til at skabe positiv omtale og har igangsat udvikling af Randers. Personens virke skal også kunne ses udenfor Randers og gerne i hele landet.
Årets Randersborger er en hæderspris som gives til en person, som har gjort noget særligt for Randers og skabt positiv udvikling i byen. Det kan være inden for erhvervslivet, idræt, kultur, ungdom, ældre, musik, byudvikling eller andet.
Det er Randersborger-Komitéen, der vurderer alle de indstillede kandidater og står for den endelige udvælgelse. Komitéen består af fem byrådsmedlemmer, repræsentanter fra Erhverv Randers, Kulturelt Samvirke og Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR).
Tidligere prismodtagere – Årets Randersborger
- 2020: Asser Øllgaard og Brian Rasmussen fra Randers Regnskov
- 2019: Birgitte Kaas Sørensen, korleder og leder af Jennumparkens Fritidshjem.
- 2018: Jens Skovgaard Pedersen, vinavler
- 2017: Claus Ørsted, cykelsmed og ildsjæl i det lokale kunstmiljø
- 2016: Morten Arnesen, daværende biografdirektør
- 2015: Flemming Kloster Poulsen, daværende sognepræst i Randers
- 2014: Mikael Qvist Rørsted, leder af Værket i Randers
- 2013: Jacob Nielsen, daværende direktør for Randers FC
- 2012: Jens Vedersø Larsen, Atletikkens Venner
- 2011: Henrik Knudsen, CEO for Memphis Mansion
- 2010: Ove Christensen, daværende cheftræner for Randers FC
Kommentarer