‘Årets Elev’ i Lidl er fra Randers

Det blev Simon Østergaard Jacobsen fra Lidl på Jernbanegade i Randers, der blev kåret som Årets elev i Lidl.
– Han tager ansvar, er loyal, og så gør han sine medstuderende bedre.
Sådan lød nogle af de rosende ord fra Thomas Mogensen, uddannelseschef i Lidls region Vest, da han skulle begrunde, hvorfor det blev Simon Østergaard Jacobsen, som løb med titlen.
– Jeg er overrasket og meget beæret over, at det var mig, der blev valgt, når der er så mange dygtige på vores hold, siger 24-årige Simon Jacobsen, som sammen med titlen modtog en check på 5.000 kr.
Simon Jacobsen fortsætter i Lidl og begynder til november som souschef trainee.
Lidl har uddannet elever siden 2011, og årets hold landede på et gennemsnit i deres fagprøver på 10,26.
Kommentarer