Langå

75 året for jernbanesabotagen markeres i Langå

Seks modstandsfolk sprængte natten mellem den 17. og 18. november 1943 de vigtige jernbanebroer over Gudenåen i Langå i luften.

Det var danmarkshistoriens største og mest betydningsfulde jernbanesabotage!
75-årsdagen for den skæbnesvangre nat markeres nu med en højtidelighed med samtidig indvielse af ny formidlingstavle ved den gamle kassebro i Langå.

Markering af 75-året for jernbanesabotagen i Langå med indvielse af ny formidlingstavle, søndag den 18. november 2018 kl. 14.
Sted: Ved den gamle kassebro på Gudenåstien i Langå.

 

Det er Randers Kommune, Natur og Miljø, og Museum Østjylland, der står bag den nye formidlingstavle, der fortæller historien om modstandsmændene og deres historiske handling.

Officiel afsløring af formidlingstavlen ved byrådsmedlem i Randers Kommune, Iben Sønderup.

For mere information kontakt museumschef på Museum Østjylland Jørgen Smidt-Jensen på 2442 9525 eller jsj@museumoj.dk

Kommentarer