Randers By

3F’s forbundsformand besøgte murerfirma i Randers

Per Christensen og Torben Hansen besøgte Murerfirmaet Ivan Sørensen i Randers.

3F’s forbundsformand Per Christensen besøgte mandag sammen med Socialdemokratiets borgmesterkandidat Torben Hansen, Murerfirma Ivan Sørensen v/Henrik Sørensen i Randers.

Dette til en snak om lære- og praktikpladser, fremtiden for murerfaget og lærlingeløftet som er 3F’s kampagne for flere lærlinge.

Per Christensen i samtale med Emil Bergmann Knudsen.

– Det var en rigtig fin snak i frokoststuen om lærlingesituationen i murerfaget – hvor 3F i disse dage lancerer lærlingeløftet, udtaler forbundsformand Per Christensen og fortsætter: – dejligt at besøge et lille lokalt firma der har lærlinge og tager uddannelsesansvaret flot på sig.

– Vi har altid haft lærlinge – det er vigtigt af hensyn til de unge mennesker og murerfagets fremtid, udtaler murermester Henrik Sørensen.

– Det var dejligt at Per Christensen kom forbi Randers og en aktiv lokal murerforretning. Vi skal sørge for lære- og praktikpladser til alle i Randers – og kommunen skal selvfølgelig gå forrest. Randers kommune skal være håndværkets kommune med praktikpladser og respekt for det gode håndværk, afslutter Henrik Sørensen.

Kommentarer