Artiklen er sponsoreret.

3D-print, også kendt som additiv fremstilling, har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden teknologien først blev introduceret i 1980’erne. Dengang var det primært industrien, der havde adgang til de store og dyre maskiner. I dag er 3D-printere blevet langt mere tilgængelige for både virksomheder, skoler og private brugere. Teknologien bygger på ideen om at skabe tredimensionelle objekter lag for lag ud fra en digital model. Det har åbnet dørene for nye måder at tænke design og produktion på – med større frihed og færre begrænsninger. Og i den nye rapid prototyping kan du hurtigt få en hurtig prototype.

Hvordan 3D-print fungerer i praksis

Processen bag 3D-print starter med en digital 3D-model, som typisk designes i et CAD-program (computer-aided design). Når modellen er klar, oversættes den til instruktioner, som printeren kan læse. Printeren bygger derefter objektet op lag for lag, hvor materialet – ofte plast, men også metal, resin eller biologiske stoffer – smeltes eller hærdes undervejs. Der findes flere forskellige 3D-printteknologier, herunder FDM (fused deposition modeling), SLA (stereolitografi) og SLS (selective laser sintering), som hver især har fordele afhængigt af, hvad man ønsker at producere.

Anvendelser og fremtidsperspektiver

3D-print bruges i dag i mange brancher. I sundhedssektoren anvendes teknologien til at lave skræddersyede proteser, tandimplantater og endda organmodeller til kirurgisk træning. Inden for bil- og flyindustrien hjælper 3D-print med at producere letvægtskomponenter og prototyper. Arkitekter og designere bruger 3D-print til at visualisere og teste idéer hurtigt og effektivt. I fremtiden forventes teknologien at spille en endnu større rolle, blandt andet inden for bæredygtig produktion og i rumforskning, hvor astronauter muligvis vil kunne printe reservedele på stedet. 3D-print er med andre ord ikke bare en trend – det er en revolution, der fortsætter med at udvikle sig.