Erhverv

25 års-jubilæum hos MTS Randers

Indehaver og direktør Jørgen Nielsen på VTM 2017 gav gerne demonstrationer ved et af de seneste agenturer i MTS Randers-programmet. Den 7. april fejrer han de første 25 år med MTS Randers med festlig reception. Pressefoto

MTS Randers markerer firmaets 25 års-jubilæum med en festlig reception den 7. april, der samtidig er startskuddet til yderligere mange år med fart på udviklingen.

MTS Randers´ indehaver og direktør Jørgen Nielsen har haft nogle travle måneder. Først skulle der være styr på forberedelserne til VTM 2017, derefter rullede selve messedagene afsted i Odense, og sidst men ikke mindst har der også lige været et festligt 25 års-jubilæumsarrangement, som skulle stables på benene. Ved siden af at forretningen selvfølgelig også skal passes.

Jørgen Nielsen vil dog hellere have lidt travlt end at der er stilstand, så det har passet ham fint, med det travle program. Derfor er der også lagt op til en spændende 25 års-jubilæumsreceptionen fredag den 7. april.

Der er inviteret til, at man både kan få lidt til mave og gane, hyggeligt samvær og så et fagligt indlæg ved Nils Villemoes, der vil tale om ledelse.

Receptionen vil foregå Hos Anne Marie i Randers, fra klokken 13 til 17, med foredrag klokken 14.15. MTS Randers-teamet håber at se et stort fremmøde af forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og øvrige venner af huset til nogle gode timer.

Firmaet anmoder af praktiske hensyn om tilmelding på forhånd.

Kommentarer