Torsdag 1. februar kunne Christina og Søren Fiil Paetch fejre, at det er 25 år siden, de overtog Hvidsten Kro. Søren er femte generation på kroen, og der kommer nok ikke en sjette. For det er blevet både dyrt og mere besværligt at drive en forretning som deres, fortæller parret i et interview, avisen lavede med dem i forbindelse med jubilæet.

Af Gitte Hagsholm, randers@netavis.dk

HVIDSTEN – Selvom Søren Fiil Paetch nærmest har fået kroens over hundredårige historie ind med modermælken, så lå det ikke i kortene, at han skulle føre Hvidsten Kro videre som femte generation.

– Nej, det har aldrig været en selvfølge. Jeg ville faktisk være landmand, men jeg er allergiker, så det kunne ikke lade sig gøre, smiler han.

I stedet faldt valget på kokkeuddannelsen. Dog stadig ikke med tanke på at overtage kroen i efter sine forældre.

– Jeg var bare glad for at lave mad, og selve overtagelsen kom i stand ved lidt af en tilfældighed, fortæller Søren.

Hans forældre havde haft fokus på at drive forretningen, og i 1990’erne var bygningerne nedslidte og en restaurering var påkrævet. Frihedskampens Veteraner trådte til for at skaffe penge til oprettelse af en fond med henblik på at restaurere kroen og de tilhørende bygninger. Det kom også på tale, at foreningen i forlængelse heraf skulle overtage kroen og indsætte en forpagter.

– Jeg havde siddet med ved bordet under hele processen, og jeg blev spurgt, om jeg ville træde ind som forpagter, men det var jeg ikke interesseret i. Hvis jeg skulle drive kroen, så ville jeg også eje den. Så Christina og jeg endte med at købe kroen af min mor, fortæller Søren.

Det var i 1999, og i løbet af et års tid fik Fredningsrådet, en afdeling af Frihedskampens Veteraner, med advokat Frank Zorn i spidsen, indsamlet i alt 1,4 millioner kroner til restaurering af kroen, der i årenes løb og med hjælp af midler fra flere andre fonde er blevet gennemgribende renoveret.

– Det har været en stor hjælp for os, vi kunne aldrig have klaret det selv. Vi kan takke Frank Zorn og Frihedsrådet for, at kroen står så flot, som den gør i dag, siger Søren.

Christina supplerer:

– Det var fuldstændigt afgørende, at vi fik hjælp fra professionelle folk til tilrettelægge det enorme renoveringsprojekt, vi stod over for. Søren har måske haft det lidt under huden, men jeg var helt på bar bund. Så det var en stejl læringskurve for mig, husker hun.

Parløb fra begyndelsen

Parret har været sammen, siden de mødte hinanden på kokkeskolen i Silkeborg.

Efter endt uddannelse arbejdede de flere år mange forskellige steder hver for sig, men de boede sammen i Aarhus, hvor de fik deres første barn, Malene, som i dag er 25 år.

Efter parret havde overtaget kroen flyttede de samtidig til Hvidsten, og her fik de i løbet af nogle år yderligere fire børn, Peder (23), Frederik (22), Christian (20) og Nicoline (18).

– Så det var nogle travle år med mange små børn samtidig med, at vi skulle have bygget en forretning op, smiler parret, som har fordelt rollerne i deres fælles virksomhed.

– Søren er nok den med det store overblik. Han tager sig af kontakten til vores leverandører, og han er også ansigtet ud ad til. Jeg kan bedst lide at stå ude i køkkenet og nørde med maden, griner Christina.

Tradiotionel menu

Det er ikke fordi, der er ændret ret meget på menukortet; på kroen serverer de i dag stort set de samme retter som Sørens oldeforældre, men med stor fokus på kvalitet og velsmag, understreger Christina:

– Jeg savner ikke udfordringen ved at lave en masse spændende retter, jeg har det rigtigt fint med vores klassiske æggekage og traditionelle danske retter. Men for mig er det vigtigt, at alt er lavet helt fra bunden. Det elsker jeg, og det bliver jeg aldrig træt af, siger hun.

Lever ikke af historien alene

Mange gæster kører da også langt for at smage den berømte æggekage, men også for at se den gamle kro, hvor krostuen samtidig fungerer som et levende museum. Og det er både godt og skidt; for selvom kroen på godt og ondt er rundet af og kendt for sin historie, så er netop historien kun et bagtæppe til en veldrevet forretning, understreger Søren.

– Jeg er opdraget med, at man ikke kan leve af historien alene. Det er forretningen, der tæller, og sådan driver vi også kroen i dag, fortæller Søren og fortsætter:

– Men det er folk tilbøjelige til at glemme. Vi oplever ind imellem, at der kommer gæster, ja nogle gange hele selskaber, der kun lige vil have en rundtur i den historiske krostue og hilse på efterkommeren af Marius Fiil, og det kan vi jo ikke leve af, påpeger han.

Parret understreger, at de stadig har en god forretning, og de nyder at gå på arbejde hver dag; men det er generelt blevet vanskeligere at drive restaurant, og når man så dertil lægger en placering i totaltfredede bygninger langt ude på landet, står udfordringerne i kø, forklarer de.

– Christina og jeg har selv passet køkkenet i efterhånden mange år. Siden corona-årene har det været næsten umuligt at skaffe arbejdskraft, både kokke og serveringspersonale; og det er helt umuligt at tiltrække kokkeelever til et køkken, der ’kun’ laver traditionel dansk mad, fortæller Søren og tilføjer:

– Det gør det ikke nemmere, at der ikke længere kører aftenbusser; vi kan jo ikke have en elev eller en ungarbejder, som skal gå før tiden for at nå bussen.

Ikke 25 år mere

Kroparret fortæller også, at det er blevet væsentligt dyrere at drive forretningen på deres præmisser.

– Det var næsten umuligt at få kroen forsikret, og det koster en formue; forsikringsselskaberne løber skrigende væk fra fredede bygninger med stråtag og bindingsværk. Og i 1999, da vi købte kroen, var vandafgiften 5.000 kroner, i dag betaler vi 50.0000. Det er bare et par af de udfordringer, vi står over for, fortæller Søren.

Derfor har parret heller ikke planer om at fortsætte med at drive kroen; det er simpelthen blevet for dyrt, og heller ikke nogle af deres fem børn kigger i den retning.

Men hvornår Christina og Søren stopper, og hvad der så skal ske, har de ikke taget stilling til.

– Nu har vi åbnet en ny, lang sæson, og vi har glædet os til at få fyret op under gryderne og tage imod en masse dejlige gæster de næste mange måneder. Så tager vi et år ad gangen, lyder meldingen fra kroparret.

Hel familien undtagen de to ældste sønner var samlet, da Christina og Søren Fiil Paetch fejrede 25 års jubilæum torsdag den 1. februar. Foto: Gitte Hagsholm